Tanker Om Retspsykiatri

Kunsten at tale (skrive) til hinanden

Jeg oplever ofte at der står i min journal, at der er ting jeg ikke 'magter' at gøre. Personligt synes jeg det er et meget negativt ord. Man bliver dog ved med at bruge det i min journal og i breve til mig. Jeg må derfor konkludere at det er et ord man godt kan lide at bruge indenfor retspsykiatrien. Jeg er derfor selv begyndt at bruge ordet hver gang jeg skal skrive til retspsykiatrien. Fx. hver gang jeg skriver en klage til min overlæge, så slutter jeg brevet af med at skrive, at hvis hun ikke magter at få orden i tingene, så klager jeg selvfølgelig til en højere instans. Man må jo svare, som man bliver spurgt.....


Top