Tanker Om Retspsykiatri

Kriminalitet og psykisk lidelse

Overlæger i retspsykiatrien har generelt den opfattelse, at der er en meget fast sammenhæng mellem patientens psykiske lidelse og kriminalitet. Min egen tidligere overlæge mener at jeg har lavet min kriminalitet fordi jeg har en psykisk lidelse. Dette fremgår af et notat i min journal (05-07-2011). Det er mit indtryk at der ikke er evidens for denne sammenhæng. Der er mere tale om en form for tradition og fup. Jeg tror at det er korrekt at der i visse tilfælde er en relation mellem psykisk lidelse og kriminalitet, men oftest er der ikke nogen relation.


Eksempel

Forestil dig en person som har lånt nogle penge af nogle rockere. Han har imidlertid ikke været i stand til at betale lånet tilbage og han bliver nu truet af rockerne. Enten så skal han betale pengene tilbage eller også så vil han få brækket begge sine ben. Manden bliver nu desperat og vælger at lave et røveri for at få fat i penge så han kan betale rockerne pengene tilbage. Han bliver dog hurtigt fanget af politiet. Han bliver efterfølgende erklæret sindssyg i geringsøjeblikket for får således en anbringelsesdom i stedet for en fængselsdom. Men er det en psykisk lidelse at begå et røveri? Man kan vel godt begå et røveri uden at have en psykisk lidelse?


Men har manden en psykisk lidelse fordi han er bange for at få brækket sine ben af rockerne? Man kunne godt forestille sig, at manden faktisk havde en psykisk lidelse mens han begik røveriet, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem personens psykiske lidelse og selve kriminaliteten. Man kan sagtens være psykotisk og røve en bank uden at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem psykosen og røveriet. Problemet i retspsykiatrien er netop at man udelukkende ser en relation mellem personens psykiske lidelse og kriminaliteten, således at hvis man nu fjerner personens psykiske lidelse, så vil personen også holde op med at lave kriminalitet.


Hvis vi stadig forestiller os manden, som lavede et røveri fordi han skyldte rockerne penge, så kunne det jo godt være at han var psykotisk under selve røveriet. Problemet er dog bare at hvis vi nu helbreder manden for hans psykose, så vil han ikke nødvendigvis holde op med at lave røverier, for han skylder jo stadig penge til rockerne. Der er tale om at manden har et problem som ikke har noget at gøre med hans psykose. Hvis man fjerner mandens psykose, så vil han stadig skylde rockerne penge. Man kan således ikke fjerne mandens ønske om at lave røverier blot fordi han var psykotisk under røveriet, for han skylder stadig rockerne penge, og det kan medicin ikke lave om på.


Top

Forestil dig at psykiaterne har ret. Alle retspsykiatriske patienter har rent faktisk lavet deres kriminalitet fordi de har en psykisk lidelse. Denne antagelse vil have nogle følger. Hvis der altid er en relation mellem kriminaliteten og den psykiske lidelse, så vil det jo også betyde at hvis man så kan fjerne den psykiske lidelse, så vil man jo derved også automatisk fjerne kriminaliteten. Samtidig så vil retspsykiatrien komme til at fremstå som effektiv, og medicinen vil fremstå som noget der rent faktisk virker. Vi har det som man kalder for kausalitet (se teksten: kausalitet). Hvis A udelukkende fører til B, og vil gerne vil fjerne B, så kan det gøres ved at fjerne A, da netop A kun fører til B. Fordelen ved denne situation er at psykiateren ikke skal tænke, for der er altid en sammenhæng mellem psykisk lidelse og kriminaliteten - basta.


Forestil dig nu at psykiaterne ikke har ret. Alle de retspsykiatriske patienter har rent faktisk en psykisk lidelse, men der er ikke nogen relation mellem deres lidelse og deres kriminalitet. Da der ikke er nogen fast relation mellem lidelse og kriminalitet, så vil det ikke være muligt at fjerne kriminaliteten ved at fjerne den psykiske lidelse. Det er korrekt at der godt kan være en sammenhæng mellem personens psykiske lidelse og kriminaliteten, men ikke nødvendigvis. Ulempen ved denne situation er at nu er psykiateren pludselig nødt til at tænke, for hvis der kun nogle gange er en relation mellem psykisk lidelse og kriminalitet så skal psykiateren i hvert enkelt tilfælde tage stilling til om der for netop denne patient er en sammenhæng mellem patientens lidelse og kriminalitet. Men problemet stopper jo ikke her. For hvad nu hvis der ikke er en relation mellem patientens lidelse og kriminalitet.


Hvad stiller man op med sådan en patient? For hvis man helbreder personen for sin lidelse, så vil der jo stadig være muligheden for at patienten vil lave ny kriminalitet når patienten bliver udskrevet. Man har den holdning i retspsykiatrien at man ikke vil udskrive en patient før denne patient med sikkerhed ikke vil lave ny kriminalitet. Men hvis man nu helbreder en person for sin psykiske lidelse og der ikke er nogen sammenhæng mellem personens lidelse og kriminalitet, hvordan sikre man sig så at patienten ikke vil begå ny kriminalitet? Svaret er simpelt. Det kan man ikke sikre sig imod. Men hvordan vil man så nogensinde kunne lukke en patient ud af retspsykiatrien hvis man ikke kan sikre sig at patienten ikke vil begå ny kriminalitet? Der står i straffeloven, at man ikke må udskrive en patient før man ved at patienten ikke længere vil begå ny kriminalitet.


Faktisk så er vores regler i Danmark skruet sammen på en sådan måde, at man som patient rent faktisk aldrig nogen sinde ville kunne blive udskrevet fra en retspsykiatrisk afdeling, hvis man var kommet i retspsykiatrien på grund af en kriminalitet og en psykisk lidelse, og hvor der ikke var en sammenhæng mellem netop personens psykiske lidelse og kriminaliteten. Med andre ord, man er simpelt hen nødt til at antage at der er en sammenhæng mellem personens kriminalitet og personens psykiske lidelse, for ellers er det ifølge reglerne ganske umuligt at udskrive patienten. Formålet med retspsykiatrien er at være kriminalitetsforebyggende, og det kan kun lade sig gøre hvis det for ALLE patienter gælder at der er en relation mellem patientens psykiske lidelse og kriminalitet. Systemet ville ganske enkelt bryde sammen, hvis der var patienter med psykiske lidelser, som havde lavet kriminalitet som ikke var på grund af deres lidelse.


Top

Man mener i Danmark at dette system virker, men hvad er det så lige man bruger som bevis for at retspsykiatrien virker? Man ved at patienter som har været i retspsykiatrien og efterfølgende er blevet udskrevet laver meget indre kriminalitet end personer som bliver løsladt fra de danske fængsler. Dette kunne godt lyde som et godt bevis på at retspsykiatrien i Danmark er en succes, men vildfarelsen kan næppe være større. Patienter som bliver udskrevet fra retspsykiatrien i Danmark laver ikke mindre kriminalitet fordi de er blevet behandlet for deres psykiske lidelse. Patienterne laver mindre kriminalitet fordi medicinen har så mange bivirkninger at patienten bliver ude af stand til at lave kriminalitet. Patienter som får meget antipsykotisk medicin er ikke helbredt for deres lidelse, men nærmere bedøvet på grund af medicinen.


En patient, som på grund af sin medicin er ude af stand til at koncentrere sig, og ude af stand til at være fysisk aktiv og som sover hele dagen vil naturligt nok ikke røve en bank, for det er han ganske enkelt for træt til. En sådan person er ikke helbredt men blot passiviseret, og det kan samfundet dybest set ikke være tjent med. En anden grund til retspsykiatrien er en fiasko er følgende: Jeg er ret sikker på at man kunne få kriminaliteten til at falde nøjagtig lige så meget blandt almindelige fanger som bliver løsladt fra de danske fængsler, hvis vi valgte at give dem lige så meget medicin som patienter der bliver udskrevet fra de danske retspsykiatriske afdelinger.


Hvis man lavede et forsøg hvor man gav den samme mængde medicin til patienter udskrevet fra retspsykiatriske afdelinger og løsladt fra de danske fængsler, så tror jeg at resultatet ville blive nøjagtig det samme. Med andre ord. Et sådan forsøg ville med stor sandsynlighed vise at den danske retspsykiatri er ganske uden effekt - et stort blufnummer. Det ville faktisk være billigere at lukke hele den danske retspsykiatri, og så bare medicinere alle fanger som bliver løsladt fra de danske fængsler med antipsykotisk medicin.


Bedre retspsykiatri

Man skal i retspsykiatrien starte med at erkende at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem psykisk lidelse og kriminalitet. Ved alle indlæggelser i retspsykiatrien bør overlægen eventuelt i samarbejde med patienten svare på følgende spørgsmål: ”Hvilken sammenhæng er der mellem patientens psykiske lidelse og patientens kriminalitet?” Svaret skal bruges som grundlag for patientens behandling og udskrivelse.


Top

Grunden til at man skal stille spørgsmålet er netop fordi at der vil være patienter der har problemer som intet har at gøre med psykisk lidelse, og disse problemer skal løses på anden måde end medicinsk. Disse patienter har ganske vist brug for behandling af deres psykiske lidelse, men da der ikke er en relation mellem deres psykiske lidelse og deres kriminalitet, så skal man også samtidig forholde sig til patientens øvrige problemer, da problemerne ikke forsvinder af sig selv, i det øjeblik de bliver behandlet for deres lidelse.


Top