Tanker Om Retspsykiatri

Koncentration om egne tanker

Der er forskellige former for koncentration. Denne tekst handler om at koncentrere sig om sine egne tanker. Når man ønsker at koncentrere sig om sine egne tanker, så er der et ønske om at udelukke signaler fra sanserne, da det kræver energi, at behandle signaler fra sanserne. Hvis der er støj, så skal hjernen bruge energi på to ting samtidig. For det første, så skal der bruges energi, på det man egentlig ønsker at koncentrere sig om og som man tænker på. Det næste der skal bruges energi til, er at lukke signaler ude fra sanserne.


Nu er det ret hårdt at bruge energi på begge ting samtidig. Der findes derfor et lille trick som de fleste bruger, når de skal koncentrere sig om sine tanker, og det er at sørge for at der ikke er støj, som rammer sanserne. Vi kender det fra eksamens-situationen, hvor eleverne bliver bedt om at være stille, og hvor selve eksamen foregår i stille omgivelser. Ved at fjerne signaler som kan forstyrre vores sanser, så behøver hjernen ikke længere at bruge energi på at lukke sanserne ude, og hjernen sparer derved energi. Denne energi kan nu i stedet for bruges til at opretholde koncentrationen om det man tænker på. Man kan se på koncentrationen på flere måder. En person, der har brug for at koncentrere sig, har brug for ro, så han har mere energi til at koncentrere sig om at tænke.


Omvendt, hvis man ikke tænker særligt meget, så kræver det heller ikke ret meget ro. Hvis hjernen ikke prøver på at koncentrere sig om noget, så er der jo heller ikke nogle tanker, der kan blive forstyrret at støj. Med andre ord. Mennesker, som ikke lader sig forstyrre af støj er muligvis mennesker, som ikke har ret stor koncentration om noget som helst. Dette kommer til udtryk på den retspsykiatriske afdeling på følgende måde: En frisk patient, som er i stand til at koncentrere sig, vil også blive forstyrret, hvis der er støj på afdelingen. Dette fører til en klage til personalet. Personalet skal så forholde sig til denne klage. Patienter som spiser meget medicin, har generelt meget ringe evne til at koncentrere sig.


Da disse patienter netop ikke kan koncentrere sig, så vil støj heller ikke forstyrre deres tanker, af den simple grund, at medicinen forhindre dem i at have tanker. Disse patienter klager ikke over støj på afdelingen, af den simple grund at den ikke genere, fordi der jo ikke er nogen tanker som støjen kan genere. Set med personalets øjne, så er det jo langt bedre at have patienter indlagt som spiser meget medicin, for de vil være meget lidt tilbøjelige til at klage over støj. Hvorimod friske patienter som ikke spiser medicin, vil være friske. De vil kunne koncentrere sig og når deres koncentration bliver brudt af støj på afdelingen, så klager de. Denne slags patienter er en belastning for personalet, for de kræver hele tiden at personalet skal tage sig af deres klager over støj.


Top

Det vil således ikke være patienten i sig selv, som danner grundlag for hvor meget medicin patienten skal have. Der vil derimod være støjniveauet i afdelingen, som vil danne grundlag for hvor meget medicin man giver til patienterne på afdelingen. Hvis en patient klager over støj hele tiden, og personalet derfor kalder en sådan patient for støjfølsom, så skal det ikke ses som et tegn på psykisk lidelse, men derimod et tegn på at patienten er frisk, for patienter som er bedøvet af medicin, er ikke i stand til at klage, det har de ganske enkelt ikke energi til. At give de 'raske' patienter medicin fordi de klager over støj, er den omvendte verden.


At give de raske patienter medicin indtil de bliver lammet af medicinen er forfærdeligt. Der er tale om at afdelingens problemer med støj bliver løst forkert. Den rigtige måde at løse problemet på er at fjerne støjen. I stedet for, så giver man patienterne medicin, så de til sidst er ude af stand til at reagere på støjen. Egentlig burde rækkefølgen være følgende: Formålet med behandlingen af patienterne burde være at gøre patienterne så raske og friske som muligt. Patienter, som er vågne og friske og som klager over støjen i afdelingen, burde anset som friske patienter og burde derfor forsøges udskrevet. Patienter, som ikke oplever den støj der er på afdelingen, bør ses som patienter der er overmedicineret, for de er ikke i stand til at sanse deres omgivelser.


Top