Tanker Om Retspsykiatri

Kognitiv belastning

Generelt

Kognitiv belastning er egentlig bare et udtryk for hvor meget et individ tænker. Hvis en person tænker lidt så har personen en lav kognitiv belastning og hvis personen tænker meget, så har personen en høj kognitiv belastning. Alle mennesker tænker forskelligt og de tænker heller ikke lige meget. Man kan dog godt sige noget generelt om menneskers kognitive belastning igennem livet, da vi belaster vores hjerne forskelligt i de forskellige perioder af vores liv. Når et barn bliver født, så kender det ikke verden. Barnet skal derfor til at lære verden at kende.


Dette er utroligt krævende og barnet er derfor udsat for en ganske enorm kognitiv belastning. Efterhånden som barnet lærer verden at kende falder den kognitive belastning af barnet hjerne. Når individet når puberteten begynder den kognitive belastning nu at falde og efter nogle år falder den ned på et niveau som den efterfølgende vil være i i en del år. Når personen kommer i 40'erne, så vil den kognitive belastning af hjernen nu langsomt begynde at stige, og det vil de gøre indtil individet dør. Men denne gang opstår den kognitive belastning på grund af hjernens degeneration.


Hjernen er med andre ord begyndt at blive dårligere og dårligere til at udføre sit arbejde, og det er nu mere og mere krævende for individet at udføre opgaver som ellers var lette dengang individet var i puberteten. Menneskets kognitive belastning ændre sig altså gennem livet, og kurven er ikke liniær. Dette er den generelle beskrivelse af hjernens kognitive belastning gennem livet, men den er ikke helt ens for alle mennesker. Jeg vil derfor bruge mig selv som et eksempel på en kurve som ikke er magen til den jeg her lige har beskrevet.


Mig selv

Dengang jeg blev født kendte jeg ikke verden. Jeg var derfor nødt til, lige som alle andre, at lære den at kende. Dette medførte en høj kognitiv belastning for min hjerne, på samme måde som for alle andre. Jeg kom i puberteten, lige som alle andre og indtil nu havde min kurve fulgt den generelle kurve som ovenfor beskrevet. Men i puberteten ændrede tingene sig for mig i forhold til den generelle kurve. Egentlig burde min kurve begynde at falde og således også min kognitive belastning, men for mig blev den kognitive belastning ved med at være høj. Men hvorfor dog det? Jeg var tydeligvis ikke tilfreds med min egen forståelse af verden, og jeg forblev derfor i en tilstand hvor min hjerne blev ved med at prøve på at forstå verden, hele tiden bedre og bedre.


Top

Dette nærmest kroniske forsøg på at forstå verden, medførte at min kognitive belastning blev ved med at være utrolig høj. Til sidst blev belastningen så høj at min hjerne nærmest nedsmeltede som en reaktor. Dette førte til at jeg blev indlagt på Nordvang i ½ år. Efterfølgende kan man ikke rigtigt sige at min kognitive belastning faldt, men jeg lærte at forholde mig til mine tanker på en anden måde. Jeg har efterfølgende lært utroligt meget om verden. Man skulle tro at dette så ville medføre at min kognitive belastning ville falde, men nej. Efter jeg endelig følte at jeg havde lært verden at kende, så var det ikke længere nødvendigt for min hjerne at have en høj kognitiv belastning, for jeg forstod verden, sådan mere eller mindre.


Jeg kom nu i en ny situation. Min hjerne havde i så mange år været under konstant kognitiv belastning at jeg ganske enkelt ikke kunne holde op med at tænke kraftigt. Men hjerne har vænnet sig til at være udsat for konstant høj kognitiv belastning, så nu kan den slet ikke lade være med at opretholde denne høje belastning. Hjernen tilpasser sig det miljø den eksistere i og min hjerne har eksisteret i et miljø hvor den har været højt belastet i så lang tid, at det kan siges om mig at det er blevet normalt for min hjerne at køre i et højt gear og med høj fart.


Det føles ikke ubehageligt for mig længere at hjernen er under konstant høj belastning. Faktisk får jeg nu den omvendte følelse af andre. Hvis jeg prøver på at sænke den kognitive belastning, så oplever jeg en form for stress. De fleste andre mennesker ville nok opleve stress hvis de var i min normale tilstand. Min hjerne har tilpasset sig sit miljø både kemisk og elektrisk oppe i min hjerne. Denne tilstand er min normale tilstand, og det giver mig ro at være i denne tilstand.


Mig og antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin har den uheldige effekt at det ødelægger hjernens kognitive evne. Da jeg har en høj kognitiv belastning, så medføre det at jeg vil opleve en meget højere følelse af dæmpning af mine kognitive evner end gennemsnittet. Dette gør at antipsykotisk medicin har en nærmest ekstrem skadelig effekt på mit psykiske velbefindende. Jeg bliver forhindret i at opretholde min normale kemiske balance i hjernen og dette medfører stor stress for mig. Hvis ikke jeg direkte ender med at dø af det antipsykotiske middel, så vil jeg muligvis dø indirekte af det antipsykotiske middel, for det medfører en stress som er så høj at jeg muligvis dør af stress i stedet for. Jeg finder det forkert at psykiatere kan tro at jeg har gavn af antipsykotisk medicin, når den nu kan ende med at slå mig ihjel.


Top

Til slut

Der er mange der mener, at det ikke er sundt at tænke for meget fx de religiøse. De er bange for hvad man kunne finde på at opfinde af spørgsmål imod deres religion (se fx DSM-5, side 834, kufungisia). Hvis kognitiv belastning i sig selv var en psykisk lidelse, så skulle alle børn og ældre mennesker jo have en diagnose, men dette er gud ske lov ikke sket endnu. Men hvad så med alle de mennesker som har en alder mellem barndom og alderdom? De kan faktisk også være kognitivt belastet (fx mig), men det er ikke nødvendigvis et problem og slet ikke en lidelse. Hvis den kognitive belastning bliver for stor, så går det ud over vores motorik, men det er en anden historie. Den kognitive belastning er stor hos folk der lyver, hvilket går ud over løgnerens motorik, men det er også en anden historie. Pupillen udvider sig, hvis du bliver udsat for kognitiv belastning, men det er sørme også en historie til en anden tekst. Kognitiv belastning er ikke en lidelse eller sygdom, det er bare en tilstand, på samme måde som fx graviditet.


Top