Tanker Om Retspsykiatri

Kan man stole på patienter ?

Forestil dig som udgangspunkt, at jeg har en skizofreni-diagnose, og at jeg nu skal have en samtale med min overlæge. Forestil dig at overlægen nu er interesseret i at finde ud af om jeg hører stemmer eller ej. Overlægen har allerede inden han møder mig, en forventning om at jeg har en psykisk lidelse, for ellers var jeg vel ikke retspsykiatrisk patient (Denne overbevisning skyldes i øvrigt overlægens tro på 'hypotesen om den retfærdige verden' - se tidligere tekst). Hvis jeg siger til overlægen at jeg hører stemmer, selv om jeg i virkeligheden slet ikke hører stemmer. Hvad vil så være overlægens reaktion på min udtalelse? Som udgangspunkt så vil udtalelsen i sig selv ikke få overlægen til at være mistroisk over for min udtalelse, for det er sikkert en udtalelse han har hørt mange gange før.


Det er mit indtryk at en sådan løgn, vil blive accepteret lige med det samme. Overlægen er farvet af det faktum, at det jo ikke strider imod hans normale billede af patienterne. Men hvad nu hvis jeg ikke hører stemmer og jeg siger til overlægen at jeg ikke hører stemmer. Så vil overlægen med stor sikkerhed straks være mere mistroisk over for det jeg siger, for det er ikke helt normalt at en patient med en skizofreni-diagnose siger at han ikke hører stemmer. Men er hele situationen så ikke en anelse forvrænget. I det første tilfælde lyver jeg, men det bliver muligvis ikke betraget af overlægen som en løgn. I det andet tilfælde siger jeg sandheden, men det bliver muligvis set på som en løgn. Denne situation kan kun lade sig gøre fordi at overlægen er farvet og udtrykker en subjektiv mening om det han hører.


Grunden til at der er vendt rundt på de to situationer er fordi, at overlægen har nogle forventninger til sine patienter, og overlægen er villig til at strække sin fortolkning af udtalelserne ganske langt for at få indfriet sine forventninger. Hvis det ikke lykkedes for en overlæge, at få indfriet sine forventer ved den første samtale, så kan du være ganske sikker på, at han vil prøve på at få opfyldt sine forventer til patienten ved det næste møde. Vi kan jo trods alt ikke have at overlægen ikke får indfriet sine forventninger til patienterne. Jeg har selv en skizofreni-diagnose. Jeg har nu været indlagt i mere end 4½ år. Jeg har i denne periode haft mange samtaler med mange forskellige overlæger.


Jeg har ikke det præcise tal, men jeg vil formode, at jeg mere end 12 gange er blevet spurgt af en overlæge om jeg hører stemmer. Jeg har hver gang sagt nej, af den simple grund at jeg netop ikke hører stemmer. Jeg kan godt se på overlægerne, at de ikke er tilfredse med mit svar. De bliver ved med at spørge mig, med det håb at jeg en dag vil give op og indfri deres forventninger, ved at sige at jeg hører stemmer. Men formålet med en samtale med en patient skal vel ikke være at presse en patient til at lyve, blot så overlægen kan få indfriet sine forventninger? Problemet er ikke om man kan stole på en patient. Problemet er om man kan stole på en overlæge.


Top