Tanker Om Retspsykiatri

Kampen om virkeligheden - 3

Der har altid fundet en kamp sted om virkeligheden. Grunden til at nogle mennesker fører en kamp om virkeligheden skyldes at disse mennesker har en fordel ved at verden bliver opfattet på en bestemt måde. I mange tusind år var det præsterne der bestemte hvad der var virkeligheden. Inden for de seneste 100 år har dette ændret sig. Nu har vi i stedet for en bestemt gruppe af læger som vi kalder for psykiatere, som bestemmer hvad der er virkeligheden. Kampen om virkeligheden er ikke forsvundet, den har bare skiftet form. Præsterne lider af vrangforestillinger. Disse vrangforestillinger er opstået som barnets forsøg på at forstå verden. Præster er dybest set bare nogle voksne mennesker som stadig har et barnligt verdensbillede.


Præsterne er dog overbevist om at deres verdensbillede er korrekt. Det er derfor at der er tale om en vrangforestilling. Præsterne gør alt hvad de kan for at overbevise undersåtterne om at netop deres vrangforestilling er den rigtige opfattelse af verden. Psykiatere i retspsykiatrien lider også af vrangforestillinger. Men hvor kommer vrangforestillingerne så fra? En psykiater i retspsykiatrien har fået tildelt en magt af samfundet gennem nogle love. Denne magt udøver psykiateren nu overfor sine patienter. Da patienten er uden nogen som helst magt i forhold til psykiateren, så kan psykiateren i princippet gøre lige hvad der passer psykiateren overfor patienten. Det er umuligt at sætte tvivl ved en psykiaters handlinger, for der er ikke nogen anden person der har magt over hvad psykiateren mener. Jeg tror at de fleste psykiatere kommer ind i psykiatrien med en god intension. Men de gode intensioner forsvinder lige så stille og roligt uden at psykiateren selv opdager det.


Da der ikke er nogen til at rette psykiateren når hans tanker kommer på vildspor, så vil der stille og roligt ske det, at psykiateren kører ud af sit eget spor og med tiden mister psykiateren kontakten med virkeligheden uden selv at opdage det. Præster har deres vrangforestillinger fordi de har lært dem af andre præster, og psykiatere har vrangforestillinger fordi der ikke er nogen der kan forhindre dem i at tænke tanker som ikke er normale. Psykiaternes tanker mister lige så stille og rolig kontakten til virkeligheden og de forventer af deres patienter at de skal acceptere deres egen vrangforestilling på samme måde om præsterne forlanger det af deres undersåtter. Der findes kun een ting som kan tvinge præster og psykiatere ud af deres vrangforestilling, og det er uddannelse og viden til hver enkelt borger i et samfund. Hverken præster eller psykiatere vil frivilligt give slip på deres vrangforestillinger.


Den eneste måde man kan påvirke disse mennesker er gennem overmagt. På samme måde som præster og psykiatere har brugt deres overmagt til at overbevise andre mennesker om deres vrangforestillinger, således skal en overmagt også få dem til at komme på bedre tanker. Både præster og psykiatere har i mange år benyttet sig af at almindelige mennesker ikke har været oplyste. Det er nemlig kun de uoplyste mennesker man kan manipulere med. Mennesker med indsigt og viden om verden lader sig ikke styre af præster og psykiatere. Præster og psykiatere i retspsykiatrien benytter sig af magt.


Top

Deres forsøg på at overbevise borgerne om deres vrangforestillinger var aldrig lykkedes hvis ikke de havde haft denne magt. Der findes ingen fornuftige forklaringer der ville kunne overbevise et almindeligt menneske om at deres vrangforestillinger er virkeligheden. Uden denne magt er præster og psykiatere bare nogle fjollede mennesker med nogle fjollede meninger om verden. Vi har gennem årene forvandlet præster fra at være magtfulde til bare at være nogle fjollede gamle mænd i nogle underlige kostumer. Denne ændring er sket ved hjælp af oplysning af mennesker. Vi er nødt til at gøre det samme med psykiaterne. Vi er simpelt hen nødt til at oplyse mennesker om hvad psykisk lidelse er for en størrelse.


Mennesker skal også lære at forstå at normale mennesker kan se meget forskellige ud, uden nødvendigvis at have en psykisk lidelse. Jeg mener ikke at vi skal brænde præsterne på bålet. Jeg mener heller ikke at vi skal til at give psykiaterne medicin. Desuden vil medicin heller ikke have den ønskede virkning. Præster og psykiatere skal have lov til langsomt og sikkert at forsvinde ud i intetheden og der skal de så blive.


Top