Tanker Om Retspsykiatri

Kampen om virkeligheden - 1

Hvis to personer sidder og snakker om et emne, og de er enige om emnet, så sker der jo lige som ikke rigtig noget i den sag, andet end at de kan konstatere at de er enige. Men hvis nu to personer sidder og snakker sammen om et emne, og der opstår en uenighed om emnet, så opstår der pludselig en mulighed. Det kan jo være at den ene person har ret og den anden person tager fejl. Der er nu opstået en mulighed for den person, der tager fejl. Den person der tager fejl har nu muligheden for at blive rettet i sin fejltagelse og blive klogere. Det kunne være at disse to personer var en personale og en patient. Jeg ved ikke lige hvem der har ret og hvem der tager fejl. Men hvis de er uenige, så er der store chancer for at netop den ene har ret og den anden tager fejl.


Hvis nu personalen og patienten i fællesskab undersøgte sagen for at finde ud af hvem der havde ret og hvem der tog fejl, så ville de begge to blive en lille smule klogere. Dette ville dog medføre at den ene ville få bevist at vedkommende havde ret og den anden måtte erkende at vedkommende netop ikke havde ret. Det er så her at problemet starter. Personaler har den vrangforestilling at de er bedre end patienterne, og personaler har tænkt sig at gøre alt hvad de kan for at bevare netop denne vrangforestilling. Personalerne har ligeledes den vrangforestilling at det kun er patienterne der lider af vrangforestillinger, og de har absolut heller ikke nogle planer om at ødelægge denne vrangforestilling om patienterne.


Men hvordan bærer en personale sig så ad med at opretholde disse to vrangforestillinger, når de er sammen med patienter i en hel vagt? Svaret er simpelt, man taler da bare om vejret hele tiden og hvis der er en patient der prøver på at tale om noget interessant, så undgår man emnet og begynder at tale om vejret igen. Så længe en personale kan undgå at tale med en patient om et relevant emne som potentielt kunne indeholde en uenighed mellem personale og patient, så bevarer personalen også illusionen om at være perfekt. På en retspsykiatrisk afdeling har personalet den overbevisning at patienterne lider af vrangforestillinger. Man skulle så umiddelbart tro, at det var personalets opgave at hjælpe patienterne med at komme ud af deres vrangforestillinger. Underligt nok så synes situationen at være det modsatte.


Personaler taler konstant med patienterne om alt muligt andet end patienternes formodede vrangforestillinger. Men jeg formoder da at en patient er på en retspsykiatrisk afdeling netop for at få hjælp. Det er mig ubegribeligt at forstå hvordan en patient skal kunne komme ud af sine formodede vrangforestillinger, hvis personalet netop konstant undgår patienternes vrangforestillinger. Jeg formoder at man har ansat uddannet personale på en retspsykiatrisk afdeling da man mener at dette vil være bedre for patienterne, end hvis vi bare havde nogle ufaglærte opsynsmænd anset. Problemet er bare at hvis dette uddannede personale ikke hjælper patienterne med deres formodede vrangforestillinger, så patienterne kan få et korrekt syn på verden, hvorfor skal de så være uddannede.


Top

Var det så ikke bare billigere at ansætte ufaglærte opsynsmænd ? En retspsykiatrisk afdeling handler ikke om at hjælpe patienterne. Afdelingens primære formål er at opretholde personalets illusion om at de er bedre end patienterne. Og den bedste måde at gøre dette på er ved at snakke om vejret. Hvis personaler virkelig er perfekte, så kan jeg ikke set noget problem i at de taler med patienterne om patienternes formodede vrangforestillinger. Personalet vil jo ikke have noget at tabe i samtalen, da de jo er perfekte. Eller er de nu også perfekte? Hver gang en personale indgår i en samtale med en patient, så er der jo chancen for at personalens illusion om at være perfekt den brister.


Personaler kan generelt godt lide at se ud som om at de er interesseret i patienterne, og at de er interesseret i kontakt, men de sørger altid for at komme til at tale om vejret, for ikke at bryde illusionen om den perfekte personale. Hver gang en personale kan overbevise en patient om at de kun skal tale om vejret, så har personalernes illusion om perfektion sejret endnu engang. Lykkedes det ikke at få patienten til at tale om vejret så trækker personalen trumf-kortet og tvinger med magt patienten til at tale om noget andet eller at holde kæft.


Top