Tanker Om Retspsykiatri

Jeg vil ud

I det øjeblik du vil ud, så ejer overlægen din røv. Jeg hører det konstant brugt som et pressionsmiddel imod patienterne inklusive mig selv:


Men vil du da ikke gerne hjem ?


I starten af min indlæggelse ville jeg faktisk gerne hjem, men stødte hele tiden på problemer. Til sidst accepterede jeg at jeg kunne risikere at skulle være indlagt resten af mit liv. Jeg følte at min lyst til at ville hjem var en godt magtmiddel for overlægen, så jeg tog en rask beslutning og skiftede mening. Fremover vil jeg ikke længere udtrykke en ønske om at ville hjem med mindre overlægen acceptere mine krav for udskrivelse. Du bliver først rigtig fri som menneske den dag du giver slip og erkender at du kan risikere at være indlagt resten af dit liv. Det lyder nok kontra-intuitivt, at man for at blive fri, kan erkende at man kan blive spærret inden resten af sit liv, men jeg ved det fra mig selv og det virker fint. For mig som menneske handler det om det liv jeg har mens jeg er indlagt, og det har givet mig en stor personlig tilfredsstillelse at give slip på friheden.


Man kan godt komme med det argument at jeg jo netop mister friheden, men samtidig med at jeg giver slip på friheden så mister overlægen også sit magtmiddel imod mig. Mit ønske om frihed bliver jo netop brugt imod mig hele tiden som et magtmiddel og jeg er altså blevet træt af dette magtmiddel, så jeg har taget det fra overlægen ganske enkelt bare ved at træffe en beslutning om at jeg ikke længere vil have et ønske om at komme ud. Så er det op til overlægen at beslutte hvor lang tid han gider at have mig på afdelingen. I stedet for at tigge om at blive udskrevet og underkaste mig overlægens magt, så har jeg i stedet for opsat nogle kriterier for min udskrivelse.


Top

Jeg kan oplyse at det første punkt er at jeg skal erklæres rask og det andet punkt er at jeg selvfølgelig vil have erstatning for den mishandling jeg har været udsat for under min indlæggelse. Det er en realitet at overlægen er nødt til at udskrive patienter en gang imellem, for ellers kan han jo ikke få nye patienter ind på afdelingen. Hvis alle patienter stritter imod overlægen, så er der kun to muligheder: Enten må overlægen skifte mening og begynde at acceptere patienternes vilkår for udskrivelse eller også er overlægen nødt til at lade alle patienter indlægge resten af deres liv, og det vil koste samfundet ufattelig mange milliarder hvert år, og du kan være sikker på at det kommer ikke til at ske.


Top