Tanker Om Retspsykiatri

Jeg vil ikke være syg

For efterhånden mange år siden holdt jeg op med at tale med min far. Jeg var faktisk træt af hele tiden at føle mig sygeliggjort. Jeg havde en følelse af at min far havde brug for mig som den syge søn, så han kunne se på mig som den syge og han kunne se sig selv som den raske. Jeg tænkte at hvis vi nu holdt op med at se hinanden, så ville der ske to ting. Den første ville være at jeg ikke længere skulle ses på som en syg dreng.


Den anden ting der ville ske var at min far ikke længere ville have mulighed for at projicere sine egne dårligdomme over på mig, og han ville så være nødt til at finde nogle andre mennesker han kunne se som syge, eller han ville være nødt til at forholde sig til sin egen psykiske tilstand. Jeg har det lidt på samme måde med personalet her på den afdeling jeg er indlagt. Jeg føler og synes at de næsten allesammen har det på samme måde som min far. De har brug for nogle andre mennesker som de kan kikke på som de syge mennesker. På den måde kan de se sig selv som de raske. Den bedste måde hvorpå personalet kan forsvare sig imod psykisk lidelse, er at projicere den over på patienterne og derved selv slippe for bevidstheden om måske selv at fejle noget.


Top