Tanker Om Retspsykiatri

Jeg sukker ikke

For mange år siden var jeg i lære som kontor-assistent. En dag mens jeg sad ved en computer og skrev nogle data ind i computeren, så blev jeg svimmel og mit syn forsvandt næsten helt. Jeg blev meget overrasket, og jeg stoppede med at arbejde og jeg blev kørt hjem. Den næste dag var jeg hos min læge. Jeg fortalte ham hvad der var sket. Han fortalte mig, at det var fordi jeg ikke trak vejret korrekt. Når jeg sad stille meget længe, så trak jeg ikke vejret dybt nok ned i lungerne og dette førte til at jeg pludselig var kommet i iltmangel mens jeg arbejdede.


Han fortalte mig at fordi jeg sad stille i mange timer hver dag, så var det vigtigt for mig at jeg helt bevidst engang imellem trak vejret dybt, så jeg kunne få luft helt ned i bunden af lungerne. Det har jeg så gjort lige siden. Når jeg har siddet stillet i et stykke tid, så stopper jeg lige op og trækker vejret dybt, så luften kommer helt ned i lungerne. Jeg har gjort det i så mange år nu, at jeg kan gøre det næsten uden at tænke over det. Flere gange om dagen stopper jeg således op og trækker vejret dybt ned i lungerne. Det har dog medført en interessant ting. Hver gang jeg gør det, så tror andre mennesker at jeg sukker. Men jeg sukker ikke. Jeg gør bare som jeg har fået besked på af min læge for mange år siden.


Top