Tanker Om Retspsykiatri

Jeg er ikke skizofren

Indledning

Mine overlæger mener, at jeg er skizofren. Jeg vil derfor beskrive de ting ved mig, som taler imod at jeg skulle have en sådan diagnose.


Kontra-indikationer

Oversigt over ting, som taler imod, at jeg har diagnosen F20.0 Paranoid Skizofreni. Jeg mener, at overlægen Per Balling, gør sig skyldig i forsøg på ”manipulation ved udeladelse”. Overlægen bruger kræfter på at dokumentere den del af min adfærd og personlighed som angiveligt skulle bevise, at jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Han undlader dog at gøre opmærksom på alle de ting, som taler imod at jeg har en sådan diagnose.


Punkt 1

Man ved med rimelig sikkerhed, at skizofreni kan være arvelig. MEN, jeg har ingen børn, forældre, bedsteforældre eller fætre og kusiner med nogen som helst form for psykiatrisk diagnose.


Punkt 2

Man ved at en meget stor del af skizofrene mennesker ryger tobak og hash. MEN, jeg ryger ikke, og det har jeg aldrig gjort.


Top

Punkt 3a

Man ved at en del skizofrene mennesker drikker alkohol. MEN, jeg drikker kun meget sjældent.


Punkt 3b

Man ved at en del skizofrene mennesker har dårlige spisevaner. MEN, jeg gør meget ud af at spise sundt.


Punkt 4

Man ved at skizofrene mennesker ikke dyrker ret meget motion. MEN, jeg cykler i øjeblikket ca. 12 timer om ugen, for at holde mig i form.


Punkt 5

Jeg finder det ganske urealistisk at tro, at jeg skulle få kommandoer fra en gud, eller at nogle fremmede væsener skulle tale til mig. Jeg er nemlig ATEIST, og jeg tror på intet der er mystisk. Hverken ESP, tankeoverføring eller andet vås.


Punkt 6

Jeg tror ikke på konspirations-teorier.


Top

Punkt 7

Min intelligens er testet til over middel ved min mentalundersøgelse. Skizofrene personer har generelt en intelligens lavere end middel.


Punkt 8

Jeg har en ganske god motorik. I henhold til DSM-5, så har 35% af alle skizofrene mennesker problemer med deres motorik.


Punkt 9

Jeg sover godt hver nat, og det er mere end 20 år siden jeg har haft en dårlig drøm eller mareridt.


Punkt 10

Det vigtigste vi har som mennesker er viden. Uden viden kommer vi ikke nogen vegne. Jeg støtter derfor Wikipedia med ca 5.000 kr hvert år.


Top

Punkt 11

Jeg hører ikke stemmer. Personer som hører stemmer har tilbøjelighed til at spille høj musik, da musikken kan fortrænge stemmerne. Jeg foretrækker dog stilhed, så jeg kan koncentrere mig når jeg fx læser bøger.


Punkt 12

Skizofrene mennesker har generelt nedsat reproduktiv evne. Jeg kan dog oplyse at jeg har en datter.


Punkt 13

Psykotisk tilstand fører ofte til seksuel dysfunktion. Men både min kæreste og jeg er glade for at have sex med hinanden. Og jeg virker ganske udemærket på dette område.


Punkt 14

En person med vrangforestillinger eller illusioner er generelt meget tilbøjelig til at undgå viden og situationer der er i konflikt med personens vrangforestillinger eller illusioner. Det faktum at jeg læser mere end 4.000 sider hvert år om psykiatri, biologi, psykologi og evolution, taler imod at jeg skulle lide af vrangforestillinger eller illusioner, da dette vidensmateriale jo ville være i strid med mine eventuelle vrangforestillinger og illusioner. Det faktum at jeg opsøger alle mulige former for viden taler derfor imod at jeg skulle være skizofren.


Top

Punkt 15

Nogle mennesker kan godt have hallucinationer på deres smagssanser hvilket gør dem særdeles kræsne. Jeg er dog nærmest altspisende.


Punkt 16

Man ved at der er en større chance for at udvikle skizofreni, hvis man er født i vintermånederne. Dette gælder for personer, som både er født på den nordlige og den sydlige halvdel af kloden. I Australien er der således størst risiko for at udvikle skizofreni, hvis man er født i de danske sommermåneder. Dette giver mig på dette eneste punkt en forhøjet chance for at udvikle skizofreni, da jeg er født i december.


Punkt 17

Man ved at der er en forhøjet risiko for at barnet får skizofreni, hvis faderen har en høj alder (over 50 år). Min egen far var dog cirka 23 år, da jeg blev født. Min faders alder er således statistisk uden betydning.


Konklusion

Det er statistisk set højest usandsynligt at jeg skulle være skizofren.


Top