Tanker Om Retspsykiatri

Jeg er øksemorder

Det kan godt være at du som læser ikke ved det, men jeg er faktisk øksemorder. Ikke nok med at jeg er øksemorder, så er jeg også en særlig slags øksemorder. Jeg har nemlig endnu ikke slået nogen ihjel med en økse. Men tænk nu hvis jeg i fremtiden fandt på at slå nogen ihjel med en økse, det ville da ikke være godt. Jeg ved ikke lige hvad du tænkte om mig, da du læste at jeg var øksemorder. Måske gøs det inde i dig, at læse om min uhyggelige handling. Men hvad skete der så i dine tanker, da du opdagede at jeg endnu ikke havde slået nogen ihjel med en økse? Jeg er egentlig bare ude på at manipulere lidt med dine følelser og tanker om mig som person.


Nu er jeg ikke den eneste, der kan finde på den slags ejendommelige udtalelser. Overlæger gør det hele tiden, når de skal beskrive patienterne i deres journaler. Forestil dig, at overlægen skriver i min journal, at jeg endnu ikke har slået nogen overlæger ihjel med en økse. Dybest set har han ret. Jeg har endnu ikke slået nogen overlæger ihjel med en økse. Spørgsmålet er om det er det virkelige budskab han ønsker at komme med, eller om overlægen i virkeligheden har en anden dagsorden, som går ud på at forskrække læseren, og give læseren det indtryk at patienten muligvis godt kunne finde på at slå overlæger ihjel med en økse. Men hvor skal grænsen være? Faktisk er der jo ikke nogen grænse.


Ingen af mine medpatienter har mig bekendt skåret hovedet af et postbud ude i haven med en saks - endnu. Min rengøringsdame har endnu ikke kvalt sin mand og opløst ham i syre i et badekar. Men tænk nu hvis hun gjorde det? Med andre ord. Der er ingen grænser for hvad overlægen kan forestille sig om en patient og hvad overlægen kan skrive i en journal om patienten. Alle sætningerne er korrekte, men har de en værdi? ”Tænk nu hvis patienten....” og ”Hvad nu hvis patienten...” er sætninger, som tydeligt viser at overlægens hjerne er ved at løbe løbsk. Sætningerne bliver ofte brugt som grundlag for at nægte udskrivelse af en retspsykiatrisk patient, for tænk hvad der ikke kunne ske hvis vi udskrev patienten? Manglende udskrivelse af patienterne i retspsykiatrien er ofte baseret på overlægens frie og uhæmmede fantasi.


Top