Tanker Om Retspsykiatri

Irrationalitet - 1. del

Dybest set, så ønsker jeg med denne tekst at desillusionere læseren, så er du advaret. Nogle af de mennesker som ender i retspsykiatrien, har lavet det som mange mennesker ville kalde for en irrationel handling. Men hvad er lige en irrationel handling? For bedre at forstå hvorfor disse mennesker ender i retspsykiatrien vil jeg gerne bruge lidt tid på ordet 'irrationel'. Du vil nok synes at min forklaring er en anelse på hovedet, men der er nu en grund til dette. Uanset om vi kalder andre mennesker for normale, intelligente, tossede, dumme, mentalt retarderede, mordere eller bare ubetænksomme, så har de allesammen et ønske om at foretage optimale handlinger.


Lad mig starte med at fortælle hvad der står i min dansk-ordbog om ordet 'irrationel':


Uden fornuftig begrundelse og logisk sammenhæng


Hvis man ser på selve forklaringen, så har den faktisk to ting, nemlig en observatør og en aktør. Aktøren er ham der laver handlingen og observatøren er ham der ser aktøren lave handlingen. Hvis man ser på forklaringen så tilhører den faktisk observatøren. Det er altså observatøren der mener at aktøren laver en handling uden fornuftig begrundelse og logisk sammenhæng. Men hvad mener aktøren så? Det står der faktisk ikke noget om. Jeg vil gerne postulere, at aktøren selv mente at hans handling var fornuftig. Mennesker laver som udgangspunkt ALDRIG irrationelle handlinger. Dog kan en handling godt forekomme irrationel for en observatør hvis han ser en aktør foretage en handling, og observatøren ikke kender grundlaget for aktørens handling.


Top

Men hvis mennesker aldrig laver irrationelle handlinger, hvordan kan det så være at vi overhovedet har ordet 'irrationel' ? Og hvorfor over hovedet kalde en handling for irrationel ? Grunden er meget simpel. 'Irrationel' er nemlig et ord som har en vigtig funktion, som intet har med aktørens handling at gøre. Fordelen ved ordet 'irrationel' er at det kan bruges som et mentalt redskab for observatøren. Aktøren mener jo ikke at hans handling er irrationel. Det er kun observatøren der mener at handlingen er irrationel. En observatør som ser en aktør foretage en irrationel handling har et mentalt problem, for observatøren ved ikke hvorfor aktøren foretager sin handling. Mennesker kan ikke lide at være i en situation hvor de ikke ved hvad der sker omkring dem.


Mennesket har derfor opfundet en masse forsvarsmekanismer og en af disse mekanismer er ordet 'irrationel'. Jeg vil starte med at fortælle hvad der jo i virkeligheden sker: En aktør lave en handling, som han selv finder rationel. En observatør ser nu aktøren foretage denne handling, men han forstår ikke handlingen. Observatøren kalder derfor handlingen for irrationel. Der har således fundet en forståelses-fordeling sted. Aktøren VED hvorfor han laver handlingen og observatøren ved IKKE hvorfor aktøren laver handlingen. Dette var så en beskrivelse af virkeligheden. Problemet er bare at denne virkelighed ikke er god nok for observatøren, for den sætter jo observatøren i en tilstand af uvidenhed og aktøren i en tilstand af viden.


MEN det kan der jo heldigvis laves om på. Det eneste observatøren skal gøre er at kalde aktørens handling for 'irrationel', og så er der vendt om på situationen. Hvis jeg nu fortolker situationen en gang til, så vil du opdage at den er blevet vendt på hovedet. Såfremt observatøren har ret i at aktøren har foretaget en irrationel handling, så må dette jo betyde at aktøren ikke vidste hvad han lavede. Samtidig er observatøren i den situation at han nu har en god forklaring på aktørens handling. Aktøren er pludselig blevet den som er i situationen som den uvidende og observatøren er kommet i situationen som den vidende. Men hvorfor dog vende situationen på hovedet? Hvis der er en sætning som de fleste mennesker ikke kan fordrage at sige til sig selv, så er det:


Det ved jeg ikke


Top

De fleste mennesker føler sig dumme, når de opdager at der er noget de ikke ved. Det mest interessante er at disse mennesker som regel også skjuler deres uvidenhed overfor andre, da de føler sig flove over at erkende at der er noget de ikke ved. Der er altså tale om at mennesker prøver på at skjule noget om deres egen mangel på viden overfor andre mennesker. Men hvad gør man nu som menneske, hvis man står i en offentlig situation og man ser et andet menneske foretage en handling og man ikke kan forstå denne handling? Det er faktisk de færreste mennesker, der stiller sig op og siger om en sådan handling:


”Jeg kan ikke forstå hvorfor han gjorde det!”


Det er jo næsten som at reklamere med hvor dum man er, og det er der jo ikke nogen der ønsker. Men hvordan kommer man så i stedet for uden om sin uvidenhed ? Jo, det gør man da ved at sige om dette menneskes handling at den var irrationel. På den måde, så har man flyttet sin egen uvidenhed fra sig selv og over på aktøren.


”Det er jo ikke mig, der er dum, det er jo bare ham, der har foretaget en irrationel handling!”


Top

Men hvis man snyder sig selv og andre mennesker, når man kalder en handling for irrationel, hvorfor er der så aldrig nogen der klager når vi siger om en handling at den var irrationel, og hvorfor har andre mennesker ikke noget imod at vi snyder dem? Svaret er faktisk ganske simpelt. Grunden til at der ikke er nogen der klager over at en handling bliver kaldt for irrationel, er fordi at det er noget vi allesammen gør. Vi er allesammen blevet enige på det ubevidste plan om at det er i orden at snyde hinanden, for det har vi allesammen brug for, fordi vi allesammen gerne vil undgå at se dumme ud i andre menneskers øjne.


Ordet 'irrationel' er dybest set et ord vi ikke har brug for. Vi skal som mennesker lære at se virkeligheden i øjnene og kalde en spade for en spade. Hver gang du for brug for at sige ordet 'irrationel', så bør du i stedet for stille dig selv dette spørgsmål: ”Jeg kan ikke forstå hans handling”. Det næste du skal gøre er at erkende at der er noget du ikke ved og du skal så aktivt gøre hvad du kan for at forstå hvorfor dette menneske foretog netop denne handling. Der findes ikke 'irrationelle' handlinger, der findes kun observatører, som ikke kan forstå hvad det er andre mennesker går rundt og laver. Du skal som observatør lære at se din egen uvidenhed i øjnene. Der findes da mennesker som har svært ved at foretage gode beslutninger, da de måske har en sygdom eller psykisk lidelse der forhindre dem i at tænke optimalt. For slet ikke at tale om de mennesker som lider af bivirkninger fra fx antipsykotisk medicin.


Men uanset hvor begrænset mental kapacitet et menneske end måtte have, så vil dette menneske altid have et ønske om optimal adfærd, og deres adfærd kan aldrig blive irrationel, men den kan godt være svær at forstå for andre mennesker. At bruge ordet irrationel, er ligesom at bruge krykker hver gang vi skal vurdere en handling vi selv eller andre gør. Det interessante ved situationen er jo netop at vi dybest set ikke har brug for krykker når vi tænker. Vi skal bare lige lære hvordan man tænker uden. Som menneske skal man lære at alt ting oppe i hovedet foregår i omvendt rækkefølge af hvad vi går rundt og tror. Det kræver lidt øvelse at lære at se på tingene i omvendt rækkefølge, men det kan godt læres. Mennesker kikker altid skeptisk på ny viden, og du skal selvfølgelig også have lov til at kikke skeptisk på det jeg har skrevet i denne tekst. Og hvis du har en mening om det jeg har skrevet, så hører jeg den gerne. Slip dine tanker fri.....

Top