Tanker Om Retspsykiatri

Indicier

Indledning

Jeg vil i denne tekst bruge diagnosen paranoid skizofreni (F20.0) som et eksempel på fejlagtig diagnostisering, da jeg selv har denne diagnose i øjeblikket. Jeg vil starte med at fortælle om to begreber, som bruges inden for jura og retsvidenskab:


Bevis

Et bevis er noget der beviser at en gerningsmand har gjort den gerning han er sigtet for at gøre. Et bevis er entydigt i den forstand at det udelukkende kan være gerningsmanden der har gjort gerningen og ikke nogen anden person.


Indicium

Et indicium, på den anden side, er noget der godt kan være et bevis på at gerningsmanden kunne have lavet den handling han er sigtet for, men som ikke kan udelukke, at det også kunne være en anden person, der i virkeligheden har gjort den kriminelle handling. Et indicium siger således kun, at det er muligt at den sigtede person kunne have begået den kriminelle handling, men ikke at det er ham med sikkerhed.


Diagnose-systemet

For at få en diagnose (fx paranoid skizofreni), så er patienten nødt til at opfylde nogle diagnose-kriterier. Disse diagnose-kriterier fremgår af WHO's ICD-10 diagnose-system, som er det diagnose-system der har været anvendt i Danmark siden 1965. 10-tallet angiver, at det er 10'ende udgave.


Top

Den gamle diagnostiserings-metode

I gamle dage foregik diagnostisering, kort fortalt, på følgende måde: En patient henvendte sig til en psykiater. Psykiaterne havde så efterfølgende nogle samtaler med patienten. Efter at have talt med patienten nogle gange, ville psykiateren så komme frem til om der kunne stilles en diagnose. Hvis psykiateren mente der kunne stille en diagnose, så vil patienten få den diagnose, som psykiateren synes bedst passede til patientens adfærd og symptomer. Denne diagnostiserings-metode kaldes for prototypisk diagnostisering, og den har fungeret fint i mange år. MEN der er siden hen kommet et nyt diagnostiserings-system til Danmark, nemlig WHO's ICD-10, som gør at mange diagnoser ikke længere kan stilles prototypisk. En diagnose som ikke længere kan stilles prototypisk er paranoid skizofreni.


Den nye diagnostiserings-metode

Da man indførte WHO's ICD-10 diagnose-systemet i Danmark, så var der mange diagnoser som man ikke længere kunne stille med det prototypiske diagnose-system. En af disse diagnoser er paranoid skizofreni. Paranoid skizofreni er en polytetisk diagnose. En polytetisk diagnose bliver fundet på følgende måde: En patient henvender sig til en psykiater. Psykiateren har nogle samtaler med patienten. Efter at have talt med patienten, så vil psykiateren komme frem til om der kan stilles en diagnose.


Selve diagnosen paranoid skizofreni bliver opfyldt ved at psykiateren kikker på en liste over tegn og symptomer på skizofreni. Listen indeholder mange punkter, men en patient behøver ikke at opfylde alle punkterne for at få diagnosen paranoid skizofreni. Det er i diagnose-systemet angiver hvor mange punkter en patient skal opfylde for at få diagnosen. Hvis patienten så opfylder tilstrækkeligt mange punkter, så kan psykiateren give patienten diagnosen paranoid skizofreni. I gamle dage (med prototypisk diagnostisering) var en diagnose noget patienten fik fordi psykiateren synes at patienten var skizofren. Den metode dur ikke længere.


Patienten skal opfylde nogle kriterier som er fastsat af WHO, og kan patienten ikke opfylde disse kriterier, så kan patienten heller ikke få diagnosen paranoid skizofreni. I gamle dage var diagnosen paranoid skizofreni således en psykiatrisk vurdering. I dag er diagnosen blot et spørgsmål om at psykiateren skal krydse af i nogle felter på et skema, og hvis der er tilstrækkelig mange tegn og symptomer, som kan krydses af på skemaet, så er patienten skizofren.


Top

Tegn og symptomer der understøtter diagnosen ( DSM-5: associated features)

Der findes tegn og symptomer på skizofreni, som godt kan understøtte at en patient faktisk har skizofreni, men som i sig selv ikke er et tegn på skizofreni. Et tegn på skizofreni kunne være at personen taler meget med sig selv. Dette er udelukkende et tegn, som understøtter diagnosen, men det er ikke en del af diagnose-kriterierne. Man kan således ikke sige om en person der snakker med sig selv at personen er skizofren, men hvis man har en person som opfylder diagnose-kriterierne for skizofreni, og personen også snakker med sig selv, så er det en adfærd der understøtter diagnosen.


Journal-notaterne

Jeg har selv læst min egen journal, endda mere end een gang. Det som er påfaldende i journal-notaterne, er hvor meget vægt der bliver lagt på den del af min adfærd, som understøtter at jeg har en diagnose, og hvor lidt der bliver skrevet om min adfærd som rent faktisk beviser at jeg kan opfylde diagnose-kriterierne for diagnosen. Der er således intet bevis i min journal på at jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Der står derimod en del om at jeg taler med mig selv. At tale med sig selv kan godt understøtte diagnosen paranoid skizofreni, men det er ikke i sig selv et tegn på skizofreni. Det er således ganske overflødigt at personalet bruger tid på at beskrive denne adfærd, da den kun er relevant hvis jeg også opfylder diagnose-kriterierne, men det gør jeg ikke.


Konklusion

Mange patienter får i øjeblikket en diagnose, selv om patienterne ikke er i stand til at opfylde diagnose-kriterierne for denne diagnose. Mange psykiatere stiller i dag diagnosen paranoid skizofreni ud fra en formodning om at patienten nok er skizofren, og de ser helt bort fra det faktum, at WHO's ICD-10 diagnose-system faktisk kræver at patienten opfylder nogle meget specifikke og konkrete diagnose-kriterier. Moderne psykiatere finder det nedværdigende at man ikke længere stoler på psykiaternes intuition om psykiske lidelser, og nu i stedet for beder psykiateren om at udfylde et skema for at finde ud af om en patient er skizofren.


Problemet for psykiateren er jo, at alle kan lære at udfylde et diagnose-skema på måske en times tid, og det gør jo psykiateren komplet overflødig i fremtiden. Personligt tror jeg, at jeg ville være i stand til netop dette. At lære de fleste mennesker at udfylde et skema korrekt og derved konstatere om en person er skizofren eller ej. Denne virkelighed er meget skræmmende for psykiaterne, for hvor skal det hele ikke ende? En verden uden psykiatere......MEN, det er netop hele idéen med ICD-10 diagnose-systemet.


Top

At sikre at diagnosen kommer til at afhænge af nogle konkrete punkter. Dette sikre at psykiatere ikke kommer til at give diagnoser på grund af bias. Det kunne være at psykiateren er sur på en person og derfor giver personen en diagnose. Det kunne også være at psykiateren netop ikke giver personen en diagnose, fordi psykiateren har følelser for patienten. Problemet er jo ikke at vi mangler gode diagnoser og diagnose-kriterier. Problemet er at psykiaterne nægter at følge dem. Hvis jeg skulle udtale mig som en jurist, så er der i dag mange patienter der får deres diagnose udelukkende på indicier.


Top