Tanker Om Retspsykiatri

Illusionen om overblik

En dag (2011) under min indlæggelse i Pilehus (P4) Nykøbing Sjælland stod jeg foran vinduerne indtil kontoret sammen med to andre patienter. Der var indtil flere personaler inde på kontoret. Den ene af patienterne fik nu den idé at hælde vand over den anden patient. Dette skete foran vinduerne ind til kontoret. Alligevel var der ikke nogen personaler der opdagede det. Men stadigvæk - vinduer giver muligheden for overblik, men også kun muligheden. Det kræver stadig at man kikker ud gennem vinduerne.


Jeg bor på afdelingen P5 i Nykøbing Sjælland (december 2014). Her på afdelingen har vi et personale-kontor midt i bygningen. Hvis jeg skal ind i spisestuen eller te-køkkenet, så er jeg nødt til at gå forbi kontoret, som har nogle ret store vinduer ud imod gangen. En morgen stod jeg op kl 8.00 som jeg plejede og gik ned og fik morgenmad i spisestuen. Efterfølgende var jeg nede i te-køkkenet og hente vand til kaffe 3 gange mellem kl 8.00 og 11.30. Alle gangene jeg gik ned forbi kontoret kunne jeg se at personalet enten snakkede eller kikkede på deres computer-skærm. Kl ca 11.45 bankede det på min dør.


Det var en personale som undrede sig over at hun slet ikke havde set mig den dag. Jeg undrede mig, og fortalte hende at jeg havde gået forbi kontorets vinduer ikke mindre end 4 gange inden for de sidste par timer, men personalen holdt fast på at hun ikke havde set mig. Nu er vinduerne indtil kontoret ikke ligefrem små. Hvis man har stor vinduer, så har man også muligheden for at have et stort overblik, men det forudsætter jo altså at man kikker ud af vinduerne i stedet for at sidde og snakke eller kikke på sin computerskærm. Store vinduer giver muligvis bare personalet illusionen om overblik.


Top