Tanker Om Retspsykiatri

Illusionen om den forkerte medicin

Indledning

Jeg hører desværre ofte om patienter, der har været igennem lange behandlingsforløb med mange forskellige præparater, uden at det har haft den ønskede effekt. Hvis man er patient og spiser psykofarmaka, så skal man forvente at få bivirkninger. Hvis man som patient får mange bivirkninger af det ene psykofarmaka, så er der store chancer for at man også vil få det af et andet psykofarmaka.


Medicin

Mange psykofarmaka er stort set ens (både farmakodynamisk og farmakokinetisk). Der er forskel på de fleste psykofarmaka. Forskellen er dog i de fleste tilfælde så lille, at det ikke giver nogen mening at tro, at der er forskel på den kliniske effekt af disse lægemidler. Jeg kender kun en enkelt test, som kan kaste lys over patientens mange bivirkninger, og det er en CYP-test, men underligt nok, så bruges den næsten aldrig i psykiatrien, til trods for at den kan afsløre hvorfor en patient har mange bivirkninger eller hvorfor medicinen ikke virker for forventet.


Behandlingsforløbet

Et behandlingsforløb starter ofte med at en patient bliver ordineret et præparat. Efter et stykke tid vil patienten konkludere at præparatet nok ikke har nogen virkning, men at det bare giver en masse bivirkninger. Så kommer patienten ind til overlægen, og overlægen konkludere, at patienten nok 'bare' har fået den forkerte medicin, og overlægen ordinerer således patienten et nyt præparat. Dette kan for nogle patienter godt stå på i mange år, hvor patienten vandre fra den ene medicin til den anden medicin.


Nogle patienter har måske prøvet 5-10 forskellige antipsykotiske mediciner, før de kom frem til den konklusion, at der ikke findes noget lægemiddel, som er bedre end de andre lægemidler, og at det hele bare har været spild af tid. Det bliver meget let spild af tid, for du vil erfare at psykiateren vil sige, at det tager tid for din krop at vænne sig til det nye lægemiddel, og at der let kan gå 2-4 måneder før du kan føle en forandring. Problemet er bare at hvis du så prøver 10 forskellige lægemidler og du i hvert enkelt tilfælde skal vente i fx 3 måneder, så er der så gået i alt (10 x 3) 30 måneder uden at patienten er kommet nogen vegne, og i denne tid har patienten måtte døje med en masse ubehagelige bivirkninger.


Top

Det er at give en patient falsk håb, hvis man fortæller en patient, som oplever store bivirkninger af et lægemiddel, at patienten nok bare har fået det forkerte lægemiddel, og at der findes et andet lægemiddel som er bedre end det patienten tidligere har fået. De fleste psykiatere gætter sig frem til et nyt lægemiddel, og de har absolut intet objektivt grundlag for deres beslutning om et nyt lægemiddel til patienten. Det er ren gætteri. Hvis din læge eller psykiater mener at du skal have et andet lægemiddel så skal du forlange at han kommer med en grundig forklaring på at det nye middel vil virke bedre end det gamle. Han han ikke give dig en sådan forklaring, så er den bedste måde at slippe af med bivirkningerne på, at blive sat ned i dosis.


Til slut

Som patient i psykiatrien skal du huske på, at der kun er een der er interesseret i at du har det godt, og det er dig selv. Den eneste der kan passe på dig, er dig selv. Psykiateren er da velkommen til at komme med gode råd, men i den sidste ende, så er det patienten selv, der skal finde ud af hvad der er bedst for patienten selv. Der er kun een som patienten kan stole på i psykiatrien og det er patienten selv. Som patient skal man allerede fra den første dag i psykiatrien forstå at det handler om at passe på sit eget helbred. Desuden er medicinen jo kun en risiko for patienten. Psykiateren vil jo på ingen måde få bivirkninger af den medicin som patienterne spiser.


Top