Tanker Om Retspsykiatri

Ikke modtagelig for behandling

Hvordan ser en overlæge forskel på en person med en psykisk lidelse som ikke er modtagelig for behandling, og en rask person, som netop fordi han er rask, heller ikke er modtagelig for behandling? Svar: På en retspsykiatrisk afdeling er der ingen forskel. De trænger efter overlægens mening begge to til behandling. Grunden til at der ikke er en forskel skyldes, at de psykiatere som laver mentalundersøgelser tilsyneladende ALDRIG laver fejl. Derfor er det således at ALLE patienter som bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, og som ikke er modtagelige for behandling, de bliver betraget som en gruppe af patienter som er særligt svære at helbrede for deres psykiske lidelse.


Der er nu ikke noget underligt i at raske patienter er svære at behandle. Hvis du selv blev indlagt som en patient på en retspsykiatrisk afdeling ved en fejl og du ikke havde nogen psykisk lidelse, så ville du nok heller ikke være modtagelig for behandling. Jeg kender og har mødt en del patienter som ikke mener at de har en psykisk lidelse, og det har heller ikke for mig været muligt at konstatere at de havde en psykisk lidelse. Men stort set allesammen har indset, at den eneste vej ud af retspsykiatrien er at erkende overfor overlægen at de har en psykisk lidelse og så acceptere den medicinske behandling.


Det er den hurtigste vej ud af retspsykiatrien for en rask patient, og så har det også den fordel for overlægen at overlægen slipper for at erkende at overlægen selv eller en anden overlæge ved en fejl er kommet til at erklære en rask person for psykisk lidende. Stort set alle patienter er før eller siden modtagelige for behandling uanset om de fejler noget eller ej, blandt andet fordi det er den eneste vej ud af den retspsykiatriske afdeling.


Som rask patient skal du tage en hurtig beslutning når du bliver indlagt. Enten så stritter du imod behandlingen konstant og hele tiden uanset hvad personalet så end måtte true dig med, da det sikre dig at du bevare din personlighed intakt. Eller også bukker du under med det samme, og erkender nederlaget og erkender overfor overlægen at du selvfølgelig har den psykiske lidelse som overlægen nu har fundet til dig. Der er virkelig tale om et enten eller valg. Hvis du vælger noget midt imellem eller du skifter mening undervejs, så vil du både miste din personlighed og risikere mange års indlæggelse.


Top