Tanker Om Retspsykiatri

Hvor hurtigt reagerer du?

Nogle mennesker er hurtige, andre er langsomme. Nogle mennesker skal bare tage 100 gram på, før de føler at de har taget på og straks prøver på at komme ned i vægt igen. Andre mennesker kan tage 20 kilogram på uden at opdage det. Sådan er det også med stress. Nogle mennesker opdager ikke de er stressede, før de falder om på arbejdet. Andre mennesker opdager det lige med det samme og handler straks for at reducere stressen. I retspsykiatrien handler det som patient om at lære at handle hurtigt inden man som patient bliver kørt ned af systemet.


Det er derfor altid en god idé at være opmærksom på hvad der sker og hvad det er overlægen og personalet ønsker du skal gøre. Du skal konstant føle efter inden i dig selv, for at mærke om du synes at tingene er som de skal være eller om forandring er påkrævet. Det kan være at personalet vil have dig til at gøre nogle bestemte ting som en del af din behandling, og det er derfor vigtigt for dig som patient, at du er opmærksom på din egen krop og hvordan din krop har det mens du er indlagt. Hvis du ikke er vant til at føle efter hvad der sker inde i dig selv, så skal du ikke være nervøs, for det er noget der kan læres, men du skal ikke regne med personalets hjælp til dette.


Hvis du føler efter i dig selv og du fx får medicin og du opdager at din krop reagere dårligt på medicinen, så vil personalet jo ikke være interesseret i at lære dig at sige fra overfor medicinen. Retspsykiatri handler om tvang, og jo dårligere en patient er til at føle efter på sin egen krop om den har det godt, jo lettere vil det være at tvangsmedicinere dig, for du opdager så ikke alle de skadelige virkninger medicinen har på din krop. Som patient i retspsykiatrien skal du lære at forstå at den eneste som interesserer sig for dit helbred, det er dig selv. Pas godt på dig selv, og lyt efter hvad din krop fortæller dig.


Top