Tanker Om Retspsykiatri

Hvis' medicin?

Personalet sagde ofte til mig at jeg skulle tage min medicin, men hvorfor siger personalet dog det, det var jo ikke min medicin, men lægens medicin. Det er som om at de prøver på at skjule at der er tale om tvang. For hvis der er min medicin så forsvinder personalets tvang ud af sætningen. Hvis man derimod havde sagt til patienten at: ”Du skal spise den medicin vi siger du skal spise”, så er der ingen tvivl om at man kan høre tvangen i sætningen. Ved at sige : ”Her er din medicin”, så er det næsten ikke til at høre tvangen, den er blevet skjult. Det handler om at gøre det skjulte synligt. Det handler om hele tiden at italesætte det der sker, det er ikke patientens medicin men derimod personalets.


Du skal stritte imod med ord - og tro mig - det virker, også selv om du ikke lige kan se resultatet af det du gør. Mennesker kan faktisk ikke lide at udøve tvang imod andre mennesker. Hvis personalet skjuler at de udøver tvang, så får de ikke dårlig samvittighed, men hvis man sætter ord på deres overgreb, så vil det påvirke deres samvittighed, og så vil handlingen blive en belastning for dem. Forestil dig at man på en afdeling har 10 patienter, som får medicin, og alle patienterne stritter verbalt imod at få medicin, så ville det blive en ganske stor belastning for personalet på en sådan afdeling at udlevere medicin. For mig er der tale om en form for manipulation af patienten, når man prøver på at skjule, at det eneste det handler om er magt og tvang. Hvis man skal af med tvang, så er det første skridt, at gøre opmærksom på hvert gang personalet udøver tvang.


Top