Tanker Om Retspsykiatri

Hvad skal patienten tro

Der finder altid en konkurrence om virkeligheden sted, når to personer taler med hinanden, men vi lægger som oftest ikke mærke til det, fordi der er noget der er så indgroet i os som mennesker, at vi nærmest ikke kan se skoven for bare træer. Det kan godt være svært at få øje på en selvfølgelighed i ens egen tanker og handlemåde, netop fordi at vi opfatter det som en selvfølge. Vi er som mennesker ofte blinde overfor formålet med mange af vores egne handlinger og tanker. Nogle gange er konkurrencen dog tydelig. Hvis man som menneske fornægter denne opfattelse, så er det med stor sandsynlighed fordi man ikke kan lide tanken om at man prøver at udøve magt overfor andre mennesker.


Vi fornægter ofte vores forsøg på magt overfor andre mennesker for at opretholde en god følelse om os selv, og en tro på at vi er gode mennesker. Nogle personaler har den meget dårlige vane at lægge ord i munden på patienterne hele tiden. Vi har en enkelt personale på den afdeling hvor jeg er indlagt, som gør det nærmest konstant hele tiden overfor mig, og det er jeg faktisk en anelse skuffet over. Personalen har et verdensbillede som vedkommende konstant har behov for at blive bekræftet i, så derfor gør denne personale alt hvad personalen kan med sine ord for at få en bekræftelse på sit verdensbillede fra patienterne. Som regel gør jeg det at når personalen prøver på at lægge mig ord i munden, så vælger jeg ikke at svare på personalens forsøg på manipulation.


Jeg håber så at personalen får øje på sit eget forsøg på at manipulere mig til at have en bestemt mening. Jeg kender sandelig godt mine egne meninger, og denne personale får ikke lov til at lægge mig ord i munden. Denne personale har dog sjovt nok aldrig kommenteret mine manglende svar. Jeg tror at grunden er simpel. Hvis hun tvinger mig til at svare, så vil jeg ikke svare personalen men blot gøre personalen opmærksom på personalens forsøg på manipulation, og det ønsker personalen trods alt ikke, så er det bedre at jeg bare ikke svarer, for så kan personalen opretholde sin illusion om at det personalen siger og spørger om er virkeligheden. Man skal jo heller ikke spørge om noget hvis man dybest set ikke vil kunne holde svaret ud.


Top