Tanker Om Retspsykiatri

Hvad andre tænker

Hvis du bekymre dig om andres mening, så kunne der godt ske følgende:


Du bliver aldrig på nogen måde en ener, for du tør ikke bryde de gængse normer for adfærd og tanker. Du kommer til at blive en af den andre i flokken. Hvis din selvtillid ikke er ret høj, så er det altid godt at gemme sig i mængden, at blive væk mellem de andre, af skræk for at se anderledes ud end de andre. Du vil gerne være almindelig, af skræk for at de andre tror at du fejler noget, men er det nu også godt. Einstein var ikke almindelig og det var John Nash heller ikke, men de vendte op og ned på vores måde at tænke på, så vi nu er i stand til at se verden mere tydeligt.


Du vil formegentlig få et trygt liv, men du vil ikke udrette noget som helst af værdi for menneskeheden. Du er bare fyld. Du glemmer dine egne meninger for du er optaget af andres meninger. Hvilke konsekvenser har det for dig som person at være ligeglad med hvad andre mener: Du kunne godt ende som en excentrisk personlighed, klædt i underligt tøj og med anderledes meninger. Du kunne også godt ende med at være den eneste der redder et andet menneske hvor andre lader være. Du kunne ende med at gå rundt og tale med dig selv, selv om andre mennesker synes at det ser tosset ud, men du ved bedre, for det gavner dig.


Du benytter dig aktivt af kroppens evne til at forstå biofeedback. Du kunne også ende med at have en højere moral end andre, for du vil være i stand til at komme højt op på Lawrence Kohlberg's moralske udviklingstrappe. Du vil muligvis finde på at gå en anden vej end de andre, fordi du har en stærk tro på dig selv og det du gør og tænker. Du har chancen for at blive en ener. En person der opfinder noget eller skaber nye begreber eller tanker. Du skiller dig ud, men det gør ikke noget, for du har det godt. En del af de mennesker som vi har på psykiatriske afdelinger har ikke en psykisk lidelse, men de er dog anderledes end andre mennesker. Problemet er at de fleste normale mennesker ikke er i stand til at se forskel på en person med en psykisk lidelse og fx Einstein. For de fleste normale mennesker er fok der skiller sig ud fra gruppen på en eller anden måde tossede.


Top

Problemet er at det er ikke de normale mennesker der bringer fremskridt ind i verden. Der er dog flest af de normale i verden, så de har en stor magt. Hvis vi tog alle de anderledes mennesker og gav dem medicin så ville det medføre at en person som Einstein skulle sidde som en lam mand i en stol og savle på en psykiatrisk afdeling, i stedet for at udvidde menneskehedens forstand om universet. Dybest set tror jeg ikke der er nogen der ønsker dette. Det er faktisk ikke ret svært at tænke ud af boksen. Alle mennesker kan tænke ud af boksen. Men det er kun de færreste der har modet til at tænke ud af boksen, for det kræver at du er ligeglad med hvad andre tænker. Vi bliver slaver af hinanden hvis vi hele tiden går op i hvad de andre tænker om os.


En del af mine tekster handler faktisk om at vi mennesker godt kan lide at prøve på at have magt over andre mennesker. Mange mennesker benægter dette alene fordi at de ikke kan lide tanken om at de prøver på at styre og få magt over andre mennesker. Men vi gør det hele tiden, og vi gør det skjult, både for os selv og overfor andre. Mennesket er et magtdyr, lige meget hvordan man så end bøjer eller drejer det. Mennesker kan dybest set deles op i to grupper. Dem som erkender at det hele tiden handler om magt og dem som fornægter at det handler om magt. Vi kan godt fornægte virkeligheden og tage afstand fra den, men det ændre ikke virkeligheden, kun vores opfattelse af virkeligheden. Darwin's største problem da han udgav bogen om arternes oprindelse var ikke at vi stammede fra aberne.


Det største problem var at han beskrev arternes overlevelse som rå og brutal, og det var nærmest ubegribeligt for de fleste at verden skulle være så hård og brutal, for hvordan kunne verden være så hård, når nu det var så dejligt at høre på de dejlige fugle synge så smukt som de gjorde. Men fuglene synger ikke smukt for at tilfredsstille mennesker, men for at hannerne kan tiltrække de bedste hunner. Hannen med den smukkeste sang får den bedste hun. De andre hanner får ingenting og uddør. Hårdt og brutalt.


Top