Tanker Om Retspsykiatri

Hjernefunktioner: Mønster-genkending

Jeg vil engang imellem, når jeg har tid skrive en lille beskrivelse af en hjerne-funktion. Den første af disse små beskrivelser handler om hjernens evne til at genkende mønstre. Hjernen er utrolig god til at genkende mønstre, i særdeleshed i lyde og billeder. Funktionen er så kraftig, at den engang imellem kommer til at overdrive en lille smule (nogle gange meget), så man kommer til at opleve et mønster hvor der i virkeligheden slet ikke er noget mønster (dette kaldes pareidolia). Men hjernen kan også genkende andre former for mønstre.


Vores hjerne leder konstant efter mønstre i vores omverden, med det formål at komme til at forstå verden. Vi kan altså som mennesker ikke undvære denne funktion, men den kan også godt løbe af med os engang imellem. Hvis du sidder og kikker på skyerne, mens de driver forbi, og du pludselig kan se en sky, der ligner en kat, så oplever du pareidolia, du ser en kat, der ikke findes. Hvis du siger til dig selv: ”Ih, hvor sjovt, skyen ligner en kat” og ikke tænker mere over det, så er alt jo ok. Men hvis du nu tror at der virkelig er en kat oppe i skyen, så er du på vej ned af den forkerte sti. Nogle mennesker ser mønstre i alle mulige tilfældige ting, og hvis man ikke er bevidst om at hjernen kan finde på at se mønstre, som slet ikke findes i virkeligheden, så kan man let komme til at tro noget forkert om omverden.


Det er derfor vigtigt at kende denne funktion, så man kan tage højde for det når man sanser sin omverden. Hvis du ser mønstre omkring dig som tyder på at folk følger efter dig, så oplever du også apophenia, normalt kalder vi det bare for paranoia. Tilfældige menneskers handlinger danner et mønster, som tyder på, at de følger efter dig. Hvis du ser mønstre omkring dig, som tyder på at dine medmennesker er ude på at gøre dig eller andre ondt, så har du muligvis lige opdaget en konspiration (som altså bare ikke findes andre steder end oppe i dit hoved) - det er også apophenia. Der findes ganske vist konspirationer, men de er faktisk ret sjældne, og det er meget let at komme til at se mange flere end der i virkeligheden er.


Nogle mennesker er del af en sekt eller religion hvor man ligefrem sætter sig ned sammen og leder efter skjulte budskaber (ordmønstre) i religiøse tekster, som f.eks. jødisk kabbala. Der er ligefrem tale om at man dyrker misbrug af en hjernefunktion, med det formål, at bevise overfor ikke-jøder at jødedom er godt. Nogle mennesker kan godt lide at finde mønstre i fx skrifter af Nostradamus. Igen er der tale om at man bevidst udnytter en hjernefunktion til noget højest ejendommeligt. Hvis man ikke er bevidst om at hjernen kan fremstille tilsyneladende virkelige oplevelser, så vil man heller ikke være i stand til at fange disse fejl, når man sanser verden, og så vil man hurtigt komme langt ud på landet i forsøget på at forstå verden. Hvis du er usikker på om det du sanser er virkeligt, så vil jeg foreslå at du fx bruger Bayes' theorem, som kontrol-funktion.


Top