Tanker Om Retspsykiatri

Hilser du på overlægen?

Man ved erfaringsmæssigt, at overlæger, som hilser pænt på patienten og giver hånden til patienten, har større chancer for at komme igennem med sine ønsker overfor patienten, end dem som ikke hilser og giver hånden. Hvis du derfor skal til en samtale som du på forhånd godt ved vil handle om at overlægen fx vil prøve på at overtale dig til at tage medicin som du ikke vil have, så kan du med fordel starte med IKKE at hilse på overlægen, og lade være med at give ham hånden. Det vil sætte overlægen i en forlegen situation, og han vil lige stoppe op i et kort øjeblik for at finde ud af hvad han så skal gøre.


Det vil skabe en afstand mellem dig og overlægen, som overlægen så skal prøve på at overkomme. Når overlægen første gang kommer hen imod dig, med et stort smil på læben, og rækker hånden ud imod dig, så vil du formentlig opleve det som enormt tiltrækkende at give ham hånden, og opleve at det faktisk kræver en del styrke at stritte imod. Men det er kun første gang det er svært. Næste gang du IKKE hilser på ham, så vil det straks være blevet meget lettere. Du udøver en stor magt overfor overlægen, når du ikke hilser på ham.


Hver gang overlægen rækker hånden ud imod dig, og du ikke giver ham hånden, så vil han mærke et ubehag lige med det samme. En ting som faktisk er ret interessant, er at der intet sted i min journal står at jeg ikke giver hånden til en overlæge, for dette ville jo røbe at jeg har magten i mødet med overlægen, og personaler kan som sagt ikke lide stærke patienter, og de kunne aldrig finde på at skrive i en journal at en patient er stærk. Det ville jo ligesom også stride imod systemet, hvor man forventer at en patient netop er patient fordi han er svag.


Top