Tanker Om Retspsykiatri

Helbred personalet

Da anti-psykiatrien var på sit højeste vel nok omkring 70'erne, så havde man den opfattelse at en person som havde en psykisk lidelse var et symptom på hvad der skete i omgivelserne. Deres opfattelse en anelse ekstrem, og jeg tror ikke at det er den eneste sandhed om mennesker med psykiske lidelser, men der er nu noget om snakken. Det er mit indtryk at patienterne får personalets symptomer. Ofte er det personalerne der har nogle psykiske problemer, men de er så heldige at de har nogle patienter hvorpå de kan projicere disse symptomer.


Personaler vil dog være meget imod denne forklaring på tingenes tilstand, for den gør jo personalet medansvarlige for patienternes symptomer samtidig med at tilstanden får personalet til at fremstå som mere raske end patienterne. Men hvis det er således at patienternes symptomer blot er et udtryk for personalets psykiske lidelser, så vil dette jo også medføre, at hvis man hjalp personalet til at få det psykisk bedre, så ville de ikke have behov for at se patienterne som mennesker med psykisk lidelse og så ville patienterne pludselig se mindre lidende ud, for personalet har ikke længere et behov for at se patienterne som psykisk lidende mennesker.


Måske er det i virkeligheden mere effektivt at interessere sig for personalets psykiske forstyrrelser, for på den måde vil vi jo automatisk få reduceret antallet af indlagte patienter med psykisk lidelse. Det handler om at se problemet fra den rigtige vinkel. Ved at helbrede personalet, så vil patienterne også blive mere raske, nærmest som en bivirkning af behandlingen af personalet.


Top