Tanker Om Retspsykiatri

Hallucinationer

Indledning

Alle mennesker kan få hallucinationer. Du undre dig nok over min udtalelse, for måske har du ikke selv oplevet at have hallucinationer. Men det er muligvis bare fordi du er blevet forhindret i at have dem, og uden at du selv var klar over at du var blevet forhindret i at have dem. For ikke at teksten skal blive for kompliceret, så omtaler jeg i denne tekst kun vores syn og vores hørelse. Alle mennesker har hele tiden hallucinationer. Du vil måske nok straks benægte dette, for du oplever da aldrig hallucinationer. Men dette skyldes to faktorer. Den første er at hallucinations-signalet ikke er ret stærkt. Den anden er at du undertrykker dine hallucinationer med udefrakommende signaler som påvirker dine sanser. Der finder en konstant kamp sted mellem de signaler som hjernen selv laver og sender til din bevidsthed og så de signaler der kommer fra fx dine øjne og ører.


Hvornår opleves hallucinationen

Du vil opleve en hallucination i det øjeblik at det signal som din hjerne selv frembringer og sender frem til din bevidsthed bliver større end det signal, der kommer fra dine sanser. Et godt eksempel er mennesker, der hører stemmer. Hvis en person hører stemmer, som er et signal hjernen selv laver, så vil signalet forsvinde i det øjeblik du påvirker din hørelse ved fx at tænde for radioen, for nu laver din høresans et signal, som er kraftigere end det signal, som din hjerne selv laver.


Alle mennesker

Alle mennesker har hele tiden hallucinationer. Vi både hører og ser hele tiden ting, som ikke kommer fra vores sanser. Der er dog forskel på os. For nogle mennesker har en hjerne som lavere kraftigere signaler end andre menneskers hjerner. Disse mennesker vil lettere opleve hallucinationer end andre mennesker. Det som er afgørende for om du vil opleve en hallucination er hvor meget signal der kommer fra dine sanser og op til bevidstheden i forhold til hvor kraftigt et signal din hjerne selv frembringer.


Top

Grænsepunktet

Der findes et grænsepunkt. Under dette grænsepunkt vil du ikke opleve hallucinationer, og over dette grænsepunkt vil du opleve hallucinationer. Alle mennesker har dette grænsepunkt. Der er dog forskel fra menneske til menneske hvor dette grænsepunkt ligger. Det som afgør hvor grænsepunktet ligger, er hvor stærkt et signal din hjerne selv laver og sender op til din bevidsthed. Hvis din hjerne laver et meget svagt signal, så vil du have svært ved at opleve signalet og derved få hallucinationer. Hvis dit grænsepunkt derimod er meget højt, så vil det konstant overdøve de signaler, der kommer fra dine sanser, og det er lige meget hvor meget du påvirker dine sanser, for du vil blive ved med at være over grænsepunktet.


Hvis det signal, som din hjerne ligger i mellemområdet, så vil der ske noget interessant. Nu vil du pludselig være i stand til selv at bestemme om du skal opleve hallucinationen eller ej. Hvis du sidder i en rum hvor der er stille, så vil du fx kunne høre stemmer inde i dit hoved, netop fordi der er stille i rummet. I det øjeblik du tænder for musikken, så vil stemmerne forsvinde, fordi sanserne nu frembringer et signal, som er stærkere end det signal som din hjerne selv laver. De fleste normale mennesker vil ikke opleve hallucinationer bare fordi de sidder i et stille rum. Dette skyldes at deres grænsepunkt ligger meget højt.


Hvis man skal have en 'normal' person til at opleve hallucinationer, så er man nødt til at fratage personen alle synsoplevelser og høreoplevelser. Dette kan gøres ved at tage personen, og lukke personen inde i et lydtæt rum, hvor det heller ikke er muligt for personen at se noget. Da den 'normale' hjerne kun laver svage hallucinationssignaler, så der det derfor nødvendigt at fjerne så meget stimulation fra personen, at signalet fra sanserne bliver lavere end det signal som hjernen selv laver. I det øjeblik signalet fra sanserne bliver lavere end det signal som hjernen selv laver, så vil personen begynde at opleve hallucinationer.


Hallucinationstyper

Man deler i øjeblikket hallucinationer op i to grupper. Den første gruppe er Hallucinationer. En hallucination er når en person oplever noget som ikke kommer fra sanserne OG personens tror at dette signal er virkeligt og at signalet virkelig kommer fra sanserne. Den anden gruppe er pseudo-hallucinationer. En pseudo-hallucination er når en person oplever, at der kommer et signal frem til bevidstheden, det kunne fx være en stemme, OG personen godt ved at stemmen ikke er virkelig, men at det bare er et signal, som hjernen selv har lavet.


Selve opdelingen er dårlig, da man både bruger ordet hallucination generelt om alle former for hallucinationer og om hallucinationer hvor personen tror at hallucinationen er virkelig og således ikke forstår at der bare er tale om et signal som personen hjerne selv har lavet (pseudo-hallucinationen). Det korrekte ville være at man beskriver begge dele af den oplevede hallucination. Den første del er således hallucinationen i sig selv. Patientens oplevelse af en signal, som ikke kommer fra sanserne, samt styrken af dette signal. Den næste del er så personens opfattelse af dette signal. Kan patienten forstå, da der er tale om et signal som hjernen selv laver, eller tror patienten at signalet virkelig kommer fra sanserne. Dårlig sprogbrug fører også til dårlige diagnoser.


Top

Hørelsen og synet

Vores sanser er forskellige, og deres grænsepunkter er således også forskellige. Vores syn er en meget kraftig sans. Hvis vi skal opleve en hallucination på vores syn, så kræver det derfor at hjernen laver et utroligt kraftigt signal, før det bliver så stort at det kan overdøve det signal, som kommer fra vores øjne. Syns-hallucinationer er derfor ikke ret udbredte. Der findes således ikke ret mange skizofrene, som har syns-hallucinationer. Vores høresans er dog ikke ret stor i forhold til vores synssans. Det vil derfor være meget lettere for hjernen, at lave et signal der er så stort, at det vil være i stand til at overdøve det signal, der kommer fra vores ører. Høre-hallucinationer er da også den mest udbredte form for hallucination.


Diagnostisering

Min forklaring er en trussel imod psykiatrien, for nu har jeg lige sagt at alle mennesker i hele verden har hallucinationer, og hvordan skal en psykiater så lige forholde sig til det? Eller hvad skal vi gøre med skizofreni-diagnosen? Et af kriterierne for denne diagnose er jo netop at patienten har hallucinationer. Men nu har jeg jo lige gjort alle mennesker i hele verden til skizofrene. Hvor skal det dog ikke ende? Skizofreni handler om størrelsen af hallucinationerne og ikke om de er til stede eller ej, men dette fremgår ikke af diagnose-kriterierne. Der er således tale om at diagnose-kriterierne for skizofreni ikke er gode nok. I stedet for at diagnosen indholder et krav om hallucinationer, så bør den i stedet handle om mængden af hallucinationer. For hvis alle mennesker kan opleve hallucinationer, så vil den jo pludselig komme til at gælde for alle mennesker og det er en fejl. Diagnosen indeholder heller ikke en beskrivelse af hvor eller hvornår disse hallucinationer bliver oplevet, og det vil også give en masse forkerte diagnoser.


Retspsykiatri

Hvis en patient i retspsykiatrien oplever hallucinationer, så er det vigtigt at patienten får den rette behandling. Det er nytteløst at behandle selve hallucinationen, for det er nemlig ikke den, der er problemet. Problemet opstår i det øjeblik patienten tror at hallucinationens indhold er virkelig, og handler ud fra denne antagelse. Det som derfor bør behandles er den vrangforestilling patienten har om ægtheden af hallucinationen. Hvis patienten har en hallucination, og tror at indholdet er virkeligt, og efterfølgende laver en handling, som er kriminel, så er det relevant for overlægen at forholde sig til dette. Inden for retspsykiatrien giver det således ikke nogen mening at tvangsmedicinere en patient på grund af patientens pseudo-hallucinationer, da patienten jo er ganske klar over at hallucinationen netop bare er en hallucination, og at det derfor ikke er noget virkeligt patienten oplever. Hvis en psykiater tvangs-medicinere en patients pseudo-hallucinationer, så er der tale om overbehandling. Hvis overlægen fortsætter tvangsbehandling af patientens pseudo-hallucinationer selv om overlægen er blevet oplyst om at der blot er tale om pseudo-hallucinationer, så er det magtmisbrug.


Top