Tanker Om Retspsykiatri

Gevinst ved adfærd

Mennesker er på nogle områder simpelt indrettet. Der findes en simpel hovedregel for den menneskelige adfærd. Et menneske har kun en adfærd så længe det er en fordel at have denne adfærd. I det øjeblik det ikke længere er en fordel at have denne adfærd, så skifter mennesket adfærd. Der er dog situationer hvor denne regel ikke gælder. Visse mennesker har en adfærd som i lang tid har været en fordel. Nu er der ikke længere en fordel ved denne adfærd, men de er så vant til at have denne adfærd, at de har svært ved at lave deres adfærd om. Man kan sige det på en anden måde. Nogle mennesker er hurtigere til at skifte adfærd end andre. Det handler som regel om ganske simpel overlevelse.


Jo hurtigere du kan ændre din adfærd og tilpasse den til omgivelserne, jo større er din chance for at overleve. En adfærd som giver store chancer for overlevelse i det ene miljø, kan give en meget ringe chance for overlevelse i et andet miljø. En normal person som bliver indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, vil komme fra et normalt miljø og ind i et meget unormalt miljø. Hvis personen ikke skifter adfærd, så adfærden er passende for det miljø der er i afdelingen, så vil personen have ringe chancer for at overleve. Det kræver øvelse at omstille sig fra en normal adfærd til en unormal adfærd, netop fordi den unormale adfærd ikke føles naturlig for personen.


Hvis du på en retspsykiatrisk afdeling fortsætter med at opføre dig normalt, så vil du med tiden komme til at se afvigende ud i sammenligning med det som forventes af dig på afdelingen. Man skulle tro at personalet på en retspsykiatrisk afdeling havde evner til at fortolke en normal persons adfærd som normal, men det er ikke tilfældet. Personalet nægter nemlig at forholde sig til det faktum at selve afdelingen i sig selv har en indflydelse på patientens adfærd. Normale mennesker som bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling vil opføre sig unormalt i de unormale omgivelser i afdelingen.


Denne adfærd ses af personalet som et udtryk for psykisk lidelse hos den indlagte person og personen får en diagnose som passer til personens reaktion på de unormale omgivelser i afdelingen. Det er mit indtryk at mange patienter trods alt forstår dette underlige spil, og spiller med på legen. De vælger at spille spillet og skifter adfærd i afdelingen så deres adfærd svarer til den adfærd der forventes af dem. Efter et stykke tid kommer de så ud fra afdelingen og skifter så adfærd igen, og bliver igen normale. Retspsykiatrien handler ikke om psykisk lidelse, det er bare et spil, og det handler om at lære spillets regler, hvis man som patient gerne vil ud igen.


Top