Tanker Om Retspsykiatri

Frem og tilbage er lige langt

Hvis man går 5 meter frem og derefter 5 meter tilbage igen, så har man jo faktisk gået 10 meter, selv om man er tilbage hvor man startede. I psykiatrien måler man kun hvor langt man går. Man går for så vidt ikke op i hvor man er henne. På et tidspunkt (2010) blev jeg indlagt i Pilehus (P4). Da jeg kom til afdelingen så spiste alle patienterne med plastic-bestik. Så kom der en dag en ordre fra ledelsen om at man skulle spare. Patienterne skulle derfor fremover til at spise med stålbestik. Der gik så yderligere ca ½ år, så kom der igen en ny ordre fra ledelsen om at man skulle øge sikkerheden på afdelingerne, så nu skulle patienterne til at spise med plastic-bestik (igen). Ledelsen føler nok at de har taget nogle vigtige beslutninger, men hvor langt er vi egentlig kommet?


Top