Tanker Om Retspsykiatri

Forventnings-piller

Jeg er et par gange blevet kontaktet af andre patienter i behandling med antipsykotisk medicin, fordi de tilsyneladende havde et ejendommeligt problem. Jeg må indrømme at det tog mig et stykke tid før jeg fandt ud af grunden til deres problem, og jeg måtte høre på deres mange beskrivelser af deres indlæggelser og spørge dem om mange ting før det gik op for mig hvad der var galt. Når en patient kommer i medicinsk behandling med et antipsykotisk lægemiddel, så vil psykiateren som regel starte med at tale med patienten. Normalt vil der ske det at psykiateren beslutter at patienten skal have medicin.


Psykiateren vil ligeledes (men ikke altid) fortælle patienten om medicinens bivirkninger og virkninger, samt hvad psykiateren forventer at patienten vil få ud af medicinen. I de fleste tilfælde vil psykiateren således påbegynde medicinering af patienten, samtidig med at psykiateren fortæller patienten hvad psykiateren forventer at opnå med medicineringen. Det er faktisk ret sjældent at antipsykotisk medicin har nogen som helst virkning. Den virkning som opstår ved medicinering af patienten kommer som en følge af at psykiateren har fortalt patienten hvilken virkning medicinen har. Der er således tale om at patienten lever op til psykiaterens forventninger til patienten. Medicinen i sig selv har ingen effekt.


Der er udelukkende tale om det man kalder for projektiv identifikation. Patienten regner ud hvad psykiateren forventer af patienten og patienten gør efterfølgende som psykiateren forventer. Men nogle gange går disse samtaler ikke som forventet. Fejlen kan opstå både hos psykiateren og hos patienten. Hvis psykiateren begynder at medicinere en patient, men undlader at fortælle patienten om sine forventninger, så ved patienten ikke hvad det er psykiateren forventer af patienten. Det kan også godt være at patienten ikke opfanger psykiaterens besked til patienten som ligger skjult i psykiaterens forventning til medicinens virkninger.


Hvis patienten således ikke ved hvad der forventes af patienten, så vil patienten heller ikke være i stand til at ændre sin adfærd, så den lever op til psykiaterens forventninger. Vi er nu i en situation hvor psykiateren går og venter på at patienten skal skifte adfærd og leve op til psykiaterens forventninger men ændringen af patientens adfærd udebliver. Psykiateren bliver nu skuffet og sætter derfor patienten op i medicin. Dette fører til at patienten får flere bivirkninger og patienten bliver dårligere. Patienten bliver samtidig mere desperat efter at finde ud af hvad det er psykiateren ønsker af patienten, for patienten synes ikke om hele tiden at blive sat op i medicin. Der er egentlig kun to mulige udfald, hvis patienten ikke kan finde ud af hvad psykiateren forventer af patienten.


Top

Hvis patienten til sidst finder ud af psykiaterens forventninger så vil psykiateren ikke længere sætter patienten op i medicin. Hvis patienten ikke kan finde ud af hvad det er psykiateren forventer af patienten, så vil psykiateren blive ved med at sætte patienten op i medicin og til sidst forvandle patienten til en grøntsag. Den ene patient som kontaktede mig med dette problem fik medicin i så store mængder at jeg mildest talt tabte kæben ned på bordet. Patienten kunne ikke finde ud af hvad psykiateren forventede af patienten, og det var nu nærmest ved at slå patienten ihjel.


Top