Tanker Om Retspsykiatri

Foreningen for bedre retspsykiatri

Kronologisk fremstilling

Gennemgangen indeholder hændelsesforløbet under min indlæggelse fra den 19. december 2013 til 5. september 2014. Formålet med denne kronologiske gennemgang er at belyse hvorfor overlægen mener jeg er kværulantforrykt. Overlægen og ledelsen er tydeligt utilfredse med at jeg er begyndt at interessere mig for retspsykiatri, og de forhold patienterne er underlagt. Det er meget belejligt for overlægen, at overlægen kan kalde mig kværulantforrykt, blot fordi jeg stiller spørgsmål til overlægen og ledelsen, som de tilsyneladende ikke synes om.


Den 18. december 2013

Det banker på min dør. Der står en personale uden for døren med en buket blomster (det er nemlig min fødselsdag) og et brev til mig fra Det Psykiatriske Ankenævn. På baggrund af brevets indhold beslutter jeg at stoppe med medicinen (Abilify).


Perioden 18. december 2014 til 11. april 2014

Jeg bruger i denne meget tid på at læse og studere psykiatri (som jeg plejer). Jeg er en heldig mand. Der findes mange universiteter rundt omkring i verden, som har været så venlig at lægge deres uddannelser ud på nettet i form at dokumentation og video-lektioner. Jeg har været indlagt i mere end 4 år, og jeg har i denne tid fulgt mere end 450 timers undervisning (video-lektioner) på nettet, med stor fornøjelse. Jeg bruger også en del tid på at læse love og bekendtgørelser, men undre mig over hvordan det kan være at der er så store huller i det jeg læser.


Det er som om at der mangler noget, men jeg ved ikke lige hvad. Jeg begynder så at sende e-mails til forskellige myndigheder og spørger ind til hvilke regler der er gældende for retspsykiatriske patienter. Det tager et stykke tid, men pludselig er det som om at der kommer hul på bylden, som man siger. Pludselig er jeg ved at drukne i regler og instrukser mv. Jeg læser nu ivrigt i disse dokumenter. Efter et stykke tid går det op for mig, at der faktisk er mange regler som ikke bliver fulgt i retspsykiatrien. Jeg begynder nu at sende breve til forskellige myndigheder med meget specifikke spørgsmål, og må konstatere at Region Sjælland overtræder både love og regler på mange områder.


Den 11. april 2014

Jeg opretter foreningen med navnet ”Foreningen for bedre retspsykiatri” i CVR-registret.


Top

Perioden 11. april til 16. maj 2014

Jeg melder mig efterfølgende ind i LAP, SIND og BedrePsykiatri. Jeg opretter foreningen på Facebook. Jeg skriver en opslagsseddel og sender den til alle retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Jeg begynder at få medlemmer på facebook. Patienter og pårørende begynder at henvende sig til mig for at fortælle deres historie, og stille spørgsmål. Jeg begynder at samle disse spørgsmål sammen og begynder at henvende mig til bl.a. Statens Serum Institut, sundhedsstyrelsen, justitsministeriet, psykiatrien region sjælland samt min overlæge mv. Spørgsmål skrives ned på lister. Jeg stiller spørgsmål til myndigheder, får svar og skriver små vejledninger på FB. Jeg får henvendelser fra patienter fra andre afdelinger som beder mig om at skrive en klage for dem.


Den 16. maj 2014

Jeg henvender mig nu til Region Sjælland og stiller 8 simple spørgsmål til vicedirektøren, Søren Bredkjær. Til min store overraskelse, så nægter han at svare på spørgsmålene. Jeg finder dette MEGET interessant, for der må jo være en årsag. Sagen er dags dato stadig i gang. Jeg har indtil videre skrevet 15 breve til Søren Bredkjær og Statsforvaltningen, i forsøget på at få et svar.


Perioden 16. maj 2014 til 27. maj 2014

Jeg skriver ikke ret mange breve i denne periode, da jeg har en masse dokumenter jeg skal have læst igennem. Jeg læser i denne periode en del dokumenter.


Den 27. maj 2014

Jeg har et møde med overlægen, Susanne Møller Madsen og min kontaktperson. Overlægen spørger mig hvordan det kan være at personalet har set mig gå rundt på afdelingen med en masse breve. Jeg forklare at jeg har oprettet en forening. Overlægen synes det er et godt initiativ, og både overlægen og kontaktpersonen roser mig, og fortæller mig, at det viser at jeg har overskud.


Top

Perioden 27. maj 2014 til 4. august 2014

Jeg får nu indsigt i interne instrukser og retningslinier i Region Sjælland. Det er med stor beklagelse at jeg efter at have læst de første 5 instrukser mv, må konstatere at min afdeling ikke overholder de første 3 instrukser, den 4. instruks følger ikke loven, og i den 5. instruks følger man ikke de retningslinier som er givet af Statens Serum Institut, som man i øvrigt SKAL følge som hospital. På denne baggrund begynder jeg nu at henvende mig til den ledende overlæge for retspsykiatrien og vicedirektøren Søren Bredkjær, for at spørge hvordan det kan være at man ikke følger instrukserne og loven. Jeg får i den efterfølgende måned mange svar. Det viser sig dog ved opslag i regler og love samt en meget stor mængde e-mails til offentlige myndigheder, at deres svar ikke er korrekte, men blot søforklaringer.


Den 4. august 2014 kl 13.05

Jeg har et møde med overlægen, Susanne Møller Madsen og en kontaktperson. Jeg bliver ved mødet informeret om at overlægen vil tvangsmedicinere mig. Jeg spørger overlægen hvad hendes mål er med at give mig medicin. Jeg bliver oplyst at formålet med at give mig medicin, er at jeg skal begynde at samarbejde. Der er altså ikke tale om at jeg skal have medicin fordi jeg har en lidelse. Jeg skal have medicin for at samarbejde.


Den 7. august 2014

Overlægen træffer beslutning om at jeg skal tvangsmedicineres. Jeg oplyser at jeg vil klage over beslutningen og skriver samme dag en klage som jeg giver til overlægen.


Den 27. august 2014, onsdag

Jeg modtager brev fra Patientklagenævnet om at der er møde den 29. august 2014.


Top

Den 28. august 2014, torsdag

Jeg læser dokumentet på 91 sider, som jeg har modtaget fra Patientklagenævnet.


Den 29. august 2014, fredag, kl 11.15 - 12.10

Møde med Patientklagenævnet, overlægen (Susanne Møller Madsen) og min bistandsværge.


Den 5. september 2014, fredag, kl ca 12.20

Jeg har en samtale med Susanne Møller Madsen og min kontaktperson. Inden mødet starter har jeg den forventning, at hvis hun ikke får medhold, så vil hun selvfølgelig udskrive mig, da dette jo tydeligt fremgår af min behandlingsplan punkt 6 og min e-journal. Ved denne samtale bliver jeg oplyst at overlægen ikke har fået lov til at tvangsmedicinere mig (Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn). Jeg bliver ligeledes oplyst at hun vil anke afgørelsen til Det Psykiatriske Ankenævn. Til sidst bliver jeg oplyst at jeg fremover kun har udgang i een time af gangen, da hun nu mener at der er fare for at jeg vil gøre alvor af min trussel. Før dette kunne jeg være væk hele dagen indtil kl 22.00 og mulighed for orlov i op til 72 timer af gangen. Hun begrunder sin begrænsning i min udgang med at jeg skriver mange breve og hun ikke ved hvem jeg skriver dem til. Overlægen er ligesom personalet tydeligvis sur over at jeg ikke fortæller dem om mit privatliv. Overlægen bruger ligeledes den begrundelse at jeg går til mange møder som grundlag for at begrænse min udgang. Jeg modtager senere samme dag en kopi af Patientklagenævnets afgørelse.


Bemærkning:

Læg venligst mærke til at jeg den 27. maj 2014, får at vide at mine aktiviteter med min forening både af overlægen og kontaktperson, bliver set som et positivt udtryk for at jeg har overskud. Disse samme forenings-aktiviteter bliver dog senere lagt til grund for at jeg angiveligt skulle være kværulantforrykt. Det skyldes muligvis at overlægen senere har opdaget at foreningens aktiviteter er rettet imod netop retspsykiatrien, og det finder overlægen og ledelsen ganske ubehageligt, derfor må jeg da selvfølgelig være kværulantforrykt.


Top