Tanker Om Retspsykiatri

Forandringens vej - Jeg er ny-normal

At være normal, betyder vel noget i retning af, at man tilhører den gruppe af mennesker, som er den overvejende største i samfundet. At være unormal betyder ligeledes noget i retning af, at man ikke tilhører de normale. I gammel tid var det normalt at tro at jorden var flad og fuld af guder, der styrede vores liv. Hvis man havde den tro, at jorden var rund og at der ikke fandtes guder, så var man unormal og ligefrem farlig for det øvrigt samfund, og disse mennesker blev ofte forfulgt. En person, som mener, at der ikke findes guder og at jorden er rund, er meget mere normalt i vores moderne verden.


Havde denne selv samme mand levet i gammel tid, vil han have været unormal og forfulgt. Forestil dig nu igen denne mand, som mener, at jorden er rund og at der ikke findes guder. I gammel tid, ville han blive betragtet som unormal, men hvis han nu havde været i stand til at leve længe nok, så var han blevet normal helt af sig selv uden at lave om på sig selv. For normalen har nemlig ændret sig gennem tiderne. Det, som altså afgør om han er normal eller unormal er altså ikke i dette tilfælde hans personlighed, men altså blot hvilken tidsperiode han levede i. En sådan mand kalder jeg for ny-normal, fordi hans adfærd og overbevisning hører fremtiden til, han er altså forud for sin tid - han er fremtidens normal - den nye normal - nynormal.


På samme måde som ovenstående mand, er jeg også ny-normal, altså forud for min tid. Jeg er f.eks. ikke-ryger. I stort set hele min opvækst har jeg været unormal på dette område, for jeg røg ikke, men stort set alle andre mennesker omkring mig var rygere. Jeg var altså unormal i forhold til denne gruppe og i denne tidsperiode. Men nu er der gået mange år, og nu er flertallet af voksne mennesker gået hen og blevet ikke-rygere (ca. 57%), og jeg tilhører nu den største gruppe, altså de normale. På samme måde som ovenstående person, har jeg gået fra at være unormal til at være normal, helt uden at jeg har ændret mig.


Jeg er stabil og jeg har været den samme hele mit liv, men verden omkring mig har ændret sig hen imod mig, og hvis jeg lever længe nok, så vil jeg til sidst gå hen og blive helt normal - altså helt uden at jeg har ændret mig. I gammel tid, var det normalt at tro at jorden var flad, i moderne tid er det normalt at tro, at jorden er rund. I moderne tid er det stadig (desværre) normalt at tro på guder, i fremtiden vil det være normalt, at være ateist. Jeg er også ateist. På dette punkt, er jeg altså også stadig unormal, men en gang i fremtiden vil det være normalen at være ateist. Som ateist er jeg altså i øjeblikket stadig unormal eller ny-normal, men hvis jeg kunne leve længe nok, så ville jeg blive normal, helt uden af ændre mig. En vis del af dem som vi i vores samtid kalder for de unormale, vil i fremtiden være de normale.


Top