Tanker Om Retspsykiatri

Flagrende blik

Jeg har skrevet flere tekster om øjenkontakt - her er en mere. Nogle gange skriver personalet eller overlægen i journalen, at patienten har et flagrende blik. Men hvorfor har visse mennesker et flagrende blik. Der kan faktisk være flere naturlige og fornuftige årsager. Jeg kommer dog ikke ind på alle årsagerne i denne tekst. En amerikansk forsker har undersøgt forholdet for nogle år siden. Han tog nogle mennesker til samtale og bad dem om at svare på nogle spørgsmål. Mens de var til samtale, blev de vurderet på deres øjenkontakt.


Han stillede en person et spørgsmål, og holdt så øje med personens øjne, mens personen svarede. Hans konklusion var, at de personer som kikkede væk i et kort øjeblik efter han havde stillet dem et spørgsmål, var i stand til at svare mere korrekt på hans spørgsmål, end de personer, som ikke kikkede væk, men som bare kikkede på ham mens de svarede. Du skal altså under en samtale med et andet menneske ikke tro, at der er noget galt i at en person kikker væk fra dig inden han svarer. Mange mennesker har det umiddelbare indtryk at øjenkontakt er godt og at stadig øjenkontakt er det bedste. Der er dog situationer hvor det er en ganske god idé at kikke væk fra den man taler med under en samtale.


Top

Lad mig komme med en forklaring

Hjernen bruger en meget stor andel af kroppens energi, og en meget stor del af den energi som hjernen bruger, bliver brugt til at behandle visuelle signaler fra øjnene. Normalt er det således at øjnene jo er åbne når man er vågen. Det er for de fleste mennesker ikke et problem at tænke mens øjnene er åbne. Det lyder måske lidt fjollet, men der er en god forklaring. Hvis et menneske skal tænke en tanke, som ikke er svær at tænke, så er synet ikke et problem. Men der sker noget interessant, hvis man beder en person om at tænke en tanke som kræver koncentration og energi. Da øjnene konstant bruger en stor del af den energi der bliver sendt til hjernen, så vil der ikke være ret meget energi tilbage til resten af hjernen.


Hvis man nu skal tænke en krævende tanke, så ville det jo være smart, hvis man kunne lukke ned for den store mængde energi, der bliver brugt til at behandle visuelle signaler fra øjnene og så i stedet for sende energien hen et andet sted i hjernen, hvor der er behov for den. Dette kan til en vis grænse faktisk godt lade sig gøre, og de fleste mennesker benytter sig ubevidst af dette lille trick hver dag. Vores hjerne er fra naturens side, enormt god til at genkende ansigter. Så snart vores øjne får øje på en andet ansigt, så skruer hjernen automatisk op for energien til vores visuelle system, som straks går i gang med at finde ud af hvad ansigtet betyder, om personen er glad eller sur osv. Det er en funktion som starter helt automatisk og den er uden for vores kontrol.


Vores hjerne skruer altså hele tiden op og ned for energien til vores visuelle system alt efter om vi kikker på et andet ansigt eller ej. Hvis man har en samtale med et andet menneske, så vil der ske det, at hjernen konstant skruer op og ned for energien til det visuelle system i takt med at du kikker den anden person i ansigtet, eller om du kikker væk. Når du kikker personen i ansigtet, så bliver der skruet op for energien til det visuelle system, og straks du kikker væk, så bliver der skruet ned for energien igen. Hvis du under samtalen pludselig har brug for at tænke en tanke som er ret energi-krævende, så foretager du en interessant handling, og du gør den ganske ubevidst. Da det er energi-krævende at kikke på et andet ansigt, så vil du automatisk kikke væk fra ansigtet og i stedet for kikke på noget neutralt, som fx en blomst i vinduet eller ned i bordet eller bare op i luften.


I det øjeblik du ikke længere kikker på et andet ansigt, så vil din hjerne med det samme nedsætte energi-forbruget i det visuelle system, og du har nu pludselig meget mere energi i resten af hjernen som du kan bruge til at tænke med. Så snart du er færdig med at tænke, så vil dine øjne vende tilbage og igen kikke på den person du taler med. Du har nok aldrig før tænkt over hvorfor du nogle gange bare sidder og kikker ud i luften eller op i loftet uden nogen tilsyneladende grund. Grunden er den, at din visuelle system er så fast programmeret til at starte ved synet af forskellige objekter som fx ansigter, at en anden del af din hjerne ganske enkelt beder dine øjne om at kikke et andet sted hen, for ligesom at snyde det visuelle system, så der bliver mere energi andre steder i hjernen hvor der er brug for energien.


Man kan godt under en samtale beslutte at man konstant vil kikke den anden person i øjnene, man skal bare huske på, at hjernen under denne omstændighed vil have svært ved at tænke krævende tanker, så det nytter kun hvis du har en samtale, hvor du skal tale med den anden person om ting, som ikke er krævende for dig at tænke på. Du skal ikke være bange for at lade dit blik vandre, mens du taler. Det handler om at forstå sig selv, så man kan tænke så effektivt som muligt. Med andre ord. Hvis du skal lære at tænke effektivt, så skal du ikke gå op i hvad andre tænker om dit blik og dine øjne. Du skal bare være dig selv.


Top