Tanker Om Retspsykiatri

Fejl i psykiatrien

Psykiatrien er desværre een lang historie om den ene fejl efter den anden. Jeg vil gerne indrømme at vi efterhånden er kommet langt i forhold til f.eks. middelalderen hvor man brændte mennesker med epilepsi, fordi man troede at de var besat af onde ånder. Men psykiatrien er stadig ikke færdig med at lave fejl. Her er blot een af dem: I 1936 fik den portugisiske neurolog Egas Moniz den idé at 'ødelægge' visse dele af den forreste del af hjernen på en patient. Han synes at det virkede godt og foretog yderligere 40 operationer på patienter med psykoser.


Operationen fik senere navnet lobotomi (det hvide snit). Operationen blev hurtigt udbredt og i de efterfølgende år opererede man ca 50.000 patienter om året med lobotomi. Egas Moniz (1874-1955) fik i 1949 en Nobelpris i medicin for at have opfundet det hvide snit (lobotomi). Han blev dog også i 1949 skudt af en af sine patienter og tilbragte resten af sit liv i rullestol. Han døde i 1955 samtidig med at man var ved at finde ud af hvor forfærdelig hans operation i virkeligheden var. Det viste sig senere at ca 10% af patienterne som fik det hvide snit efterfølgende døde af operationen, og en meget stor del af patienterne blev forvandlet til grøntsager.


Top