Tanker Om Retspsykiatri

En prop i hullet

Organiseret indbrud

Hvad er den statistiske chance for at alle indbrudstyve i Danmark får den idé at begå indbrud på den selv samme nat? Chancen er nok ikke ret stor. Hvis nu det alligevel skulle ske, hvad er så chancen for at politiet ville fange dem allesammen? Den er faktisk også ret lille, for politiet har jo ikke alle mand på arbejde hver nat. Grunden til at man kan nøjedes med en lille politistyrke i Danmark er jo netop fordi at der er en fordeling af indbrudene hen over året.


Men er det så muligt at ændre på denne statistik? Ja, det er det faktisk. Man kunne jo forestille sig at alle indbrudstyve i Danmark blev enige om at begå indbrud på den samme nat. Politiet kan måske køre ud til 50 indbrud på en dag. Hvis der nu kommer en nat med 5.000 indbrud så vil det betyde at politiet kun kan køre ud til 1% af alle indbrud. Det ville betyde at 99% af indbrudstyvene ville slippe væk fra politiet, og det må siges at være ganske fordelagtigt for indbrudstyvene. Organiseret indbrud i denne størrelse må derfor siges at være til fordel for indbrudstyvene.


Top

Retspsykiatrisk nedbrud

Det handler stadig om statistik. Danmark er delt op i regioner. Hver enkelt region har sine egne retspsykiatriske afdelinger. Hvad er chancen for at alle retspsykiatriske patienter har behov for at blive indlagt på samme tid? Den er faktisk ret lille. Lad os for lethedens skyld antage, at der er 300 retspsykiatriske pladser i Danmark. Lad os også for lethedens skyld antage at der er 2.000 retspsykiatriske patienter. Det betyder at der højest kan være indlagt (300/2000 * 100) = 15% af patienterne på samme tid.


Hvis der er mindre end 300 indlagte patienter så vil der være tomme pladser, og hvis der er mere end 300 patienter der har behov for indlæggelse, så vil der være patienter i kø til at blive indlagt. Men hvordan kan de så være at man kan nøjedes med at have 300 sengepladser, når man nu har 2.000 patienter? Svaret er simpelt: Alle patienter har jo ikke brug for at blive indlagt på samme tid af året. Der vil altid være en fordeling af indlæggelserne hen over året. Det gør at man kan nøjedes med 300 senge til 2.000 patienter. De sidste 1.700 patienter er således ikke indlagt. Disse 1.700 patienter er overvejende på medicin. Hvis en retspsykiatrisk patient som ikke er indlagt ikke vil tage sin medicin, så truer man som regel patienten med indlæggelse.


Dette gør at mange patienter spiser medicin imod deres vilje af skræk for at blive indlagt. Denne trussel virker kun på grund af statistik. Forestil dig at alle disse 1.700 patienter på samme dag sagde nej til at spise mere medicin. Ville man så være i stand til at indlægge alle 1.700 patienter? Nej, det ville være ganske umuligt. Hvis alle retspsykiatriske patienter kunne blive enige om at stoppe med deres medicin på selv samme dag, så ville det ganske enkelt ikke være muligt at indlægge dem. Det ville med andre ord være let for de retspsykiatriske patienter at komme ud af deres medicin. Dette ville dog kræve at alle patienterne blev enige om at stoppe med deres medicin på samme tid. Det som i virkeligheden sker er, at der blot er en patient en gang imellem der siger at han ikke vil spise sin medicin.


En sådan patient er ikke svær at true med indlæggelse, for det er jo let at få plads til en ekstra patient på en retspsykiatrisk afdeling. Nu kan det jo godt være svært at få 1.700 patienter til at blive enige om at stoppe med deres medicin på samme tid, men der er faktisk en løsning som ikke kræver ret mange patienter før at retspsykiatrien bryder ned. Hvis man ikke kan opnå enighed mellem de patienter som er indlagt, så kunne man måske opnå enighed blandt de patienter som allerede er indlagt. Dette ville betyde en reduktion i antallet af patienter der skulle blive enige på ikke mindre end 70%. Forestil dig en retspsykiatrisk afdeling med 12 pladser.


Top

Denne afdeling har mulighed for at indlægge patienter som ikke vil tage deres medicin. Grunden til at truslen om indlæggelse virker overfor en patient er fordi at både psykiateren og patienten ved at patienten vil blive indlagt hvis han ikke spiser sin medicin. Men forestil dig nu følgende: Alle 12 patienter på afdelingen bliver nu enige om at de vil nægte at lade sig udskrive. Det kan sagtens lade sig gøre, når man er retspsykiatrisk patient. Der står nemlig i loven at overlægen på afdelingen ikke må udskrive en patient hvis der er mistanke om at patienten vil gøre noget ulovligt efter udskrivelse.


Hvis alle 12 patienter på afdelingen nu siger til overlægen at de vil gøre noget ulovligt såfremt de bliver udskrevet, så må overlægen faktisk ikke udskrive patienterne. Dette har en interessant effekt. Nu er der blevet sat en prop i hullet. Da afdelingen er fuld og det ikke er muligt at udskrive patienterne, så vil det heller ikke være muligt at indlægge andre patienter på afdelingen. Det vil medføre at afdelingen pludselig mister sin skræmmende effekt på de patienter som endnu ikke er indlagt.


Hvis de patienter som ikke er indlagt opdager at afdelingen ikke kan tage imod patienter, så er det jo pludselig ganske uden risiko at stoppe med at tage medicin, da man jo ikke kan true patienten med indlæggelse, for der er jo ikke noget sted at indlægge patienten med magt. Med andre ord: Hvis alle de retspsykiatriske patienter blev enige om at nægte udskrivelse, så ville retspsykiatrien bryde sammen inden for en måned eller to, og så ville det pludselig være ganske meningsløst at true en patient med indlæggelse, for patienten ved jo godt at indlæggelse ikke kan lade sig gøre da afdelingen jo er fyldt op med patienter.


Man kunne så godt vælge at bygge flere afdelinger, men anlægsudgiften og driften af disse afdelinger ville være nærmest astronomisk i forhold til regionernes budgetter, så denne løsning er ikke mulig. Grunden til at patienter ikke tænker på denne måde er muligvis fordi at det kræver at patienten skal forestille sig hvordan alle andre patienter i retspsykiatrien tænker og det er en stor mundfuld for de fleste patienter, og det bliver jo ikke bedre af at de fleste patienter i retspsykiatrien jo nærmest går sovende gennem livet på grund af deres medicin.


Top