Tanker Om Retspsykiatri

Efter besøget

Det kan godt være anstrengende at være indlagt som patient på en retspsykiatrisk afdeling. Som patient, er man konstant omgivet af ubehagelige personaler, som kun er ude på at gøre en ondt. Det kræver at man som patient rejser paraderne imod personalet, så man hele tiden er på vagt, hvis der skulle komme et uventet angreb fra personalet. Det er energikrævende konstant at være på vagt overfor personalet. En dag havde jeg besøg af en veninde.


Hun ankom og vi gik ned på mit værelse. Nede på værelset hyggede vi os, og vi snakkede en del om løst og fast. Alt i alt en meget hyggelig og behagelig tid. På et tidspunkt skulle min veninde hjem igen. Jeg fulgte hende på vej hjem. Da jeg kom tilbage til afdelingen, var der en personale der sagde noget til mig. Jeg svarede hende, og jeg opdagede straks at jeg havde glemt at rejse paraderne igen. Under besøget af min veninde havde jeg sænket paraderne, fordi min veninde jo ikke er farlig, og fordi vi hygger os når vi er sammen. Men da jeg kom tilbage til afdelingen, havde jeg glemt at rejse paraderne, og dette lagde jeg mærke til lige med det samme.


Jeg skyndte mig ned på mit værelse og blev her et stykke tid indtil jeg kunne mærke, at jeg igen have rejst paraderne, og igen var på vagt overfor personalet. Jeg synes at der er noget at lære af denne oplevelse. Hvis du har været ude af afdelingen eller du har haft besøg, så skal du huske at rejse paraderne op igen, når besøget er fordi eller når du kommer hjem igen til afdelingen, ellers kan du godt komme til at gøre ting, eller sige ting, som du senere vil fortryde, og det er ikke godt. Lige når man kommer ud fra et besøg, så er man som patient i en meget sårbar situation, indtil man igen får rejst paraderne. Det er kedeligt men sandt - på en retspsykiatrisk afdeling, skal man altid være på vagt overfor personalet.


Top