Tanker Om Retspsykiatri

Du skal til møde

På et tidspunkt (maj 2014) ville min overlæge udskrive mig. Hun oplyste mig, at når jeg nu blev udskrevet, så skulle jeg møde op til besøg hos distriktspsykiatrien og kriminalforsorgen til samtaler. Jeg oplyste overlægen om at jeg på ingen måde havde tænkt mig at bruge tid på at møde op, hverken i distriktspsykiatrien eller kriminalforsorgen. Overlægen insisterede på at jeg skulle møde op, for ellers ville jeg bare blive indlagt igen.


Jeg svarede, at så ville jeg hellere være indlagt, for så slap jeg da for hele tiden at køre rundt til møder. Jeg oplyste overlægen om at hvis man mødte op hjemme hos mig, så ville jeg da byde på kaffe. Det tænkte min overlægen over i et stykke tid. Nogle uger senere skulle jeg igen til et møde med min overlæge. Nu havde hun skiftet mening. Det var faktisk pludseligt muligt for distriktspsykiatrien og kriminalforsorgen at komme hjem og besøge mig i stedet for. Jeg kommenterede ikke overlægens nye overbevisning men konstaterede blot at man som patient i retspsykiatrien skal være en anelse stædig og ofte en hård banan, hvis man ikke skal tromles ned af systemet.


Hændelsen viser tydeligt at man som patient skal stå fast på sin overbevisning hvis man ikke konstant skal rende til møder forskellige steder i landet i sin fritid. Det handler som patient om at lære at sætte grænser overfor systemet og stå fast på sine beslutninger. Overlægen vil jo til sidst være nødt til at udskrive dig, for ellers bryder systemet stille og roligt sammen, og det vil jo ikke være godt. Retspsykiatrien handler om magt og om at opretholde illusionen om at det er retspsykiatrien der bestemmer over patienterne også efter at patienten er udskrevet. Du skal som patient selv tage magten i din egen situation.


Top