Tanker Om Retspsykiatri

Du bliver slået ihjel

Jeg kommer i mine tekster ofte ind på emner som personaler og overlæger i retspsykiatrien ikke bryder sig om at tale om, og jeg er ikke bange for at bringe et emne på banen. Hvis jeg synes at et emne er relevant, så bliver det taget op i en tekst, og jeg interesserer mig ikke for hvad personaler eller overlæger har af mening om mine teksters indhold. Retspsykiatrien har brug for at komme frem i lyset. Jeg tror at mange af de mennesker der læser mine tekster godt er klar over at jeg nogle gange bringer nogle emner frem i lyset, som er en smule farlige at tage op, da indholdet kan være om et emne som personalet og overlægen gerne vil holde skjult.


Personalet og overlægen vil muligvis anse nogle af mine tekster som en trussel imod deres arbejde, og jeg har den følelse at det er der mange læsere der godt ved. Jeg er flere gange i det seneste år blevet kontaktet af læsere af mine tekster, og de udtrykker bekymring for mig og mit helbred. De er bange for at jeg ligefrem vil blive slået ihjel, eller også vil jeg blive tvunget til at spise så meget medicin at jeg til sidst dør af medicinen. Jeg er faktisk glad for at andre mennesker tænker på mig. Jeg har dog også den mening at retspsykiatrien er alt for lukket og hemmelig, og at det er på tide at den kommer frem i lyset. Det kunne på ingen måde falde mig ind at holde op med at skrive om retspsykiatrien. Jeg ser ikke døden som en god grund til at stoppe med at skrive om retspsykiatrien. Retspsykiatrien skal frem i lyset, og hvis det bliver min død, så håber jeg ikke den bliver forgæves.


Top