Tanker Om Retspsykiatri

DSM-5

Efter at have læst DSM-5, vil jeg gerne komme med mine kommentarer til bogen. Der kan siges utroligt meget om DSM-5, men jeg vil i denne tekst kun gøre det ganske kort. DSM-5 er en bog, som mange mennesker har en mening om, men som det tilsyneladende kun er de færreste, der har læst. Det har taget mig mere end 5 uger at komme igennem dette store værk. DSM-5, står for Diagnostic And Statistical Manual Of Mental Disorders, 5. udgave. DSM-5 er lavet af APA, American Psychiatric Association, og er det diagnose-værktøj man bruger i USA og enkelte andre lande, til diagnostisering af psykiske lidelser (mental disorders). Læg mærke til at overskriften ikke indeholder ordet 'sygdom', men blot ordet 'disorder', som i øvrigt betyder 'forstyrrelse'. Der er således ikke tale om en bog eller oversigt over sygdomme, men altså blot forstyrrelser.


Dette er også det rigtige at gøre, da der ikke findes psykiske sygdomme, men blot lidelser og forstyrrelser. (Så hold venligt op med at tale om psykiske sygdomme). Overskriften indeholder også ordet 'statistik', hvilket dog er en anelse underligt, da bogen ikke indeholder een eneste statistik. Det første der slår mig er dens utrolige omfang. Ikke mindre end 947 sider og 1.524 gram - en sand moppedreng. Dette skal sammenlignes med WHO's ICD-10 på dansk (kun om F-diagnoser), som er på 254 sider og blot 312 gram. Den er nærmest en lille lommebog sammenlignet med DSM-5. ICD-10 er det diagnose-system vi bruger i Danmark. Jeg har læst indledningen. Den giver indtryk af et sobert værk. Der sker mange forkerte ting i psykiatrien rundt omkring i hele verden, og det er mit indtryk at dem der laver DSM virkelig prøver på at gøre et godt arbejde.


DSM-5 er et utroligt omfattende værk, som dækker over et meget stort område. Det er mit indtryk, at en meget stor del af fejlene indenfor psykiatrien opstår, når den enkelte psykiater eller læge, skal prøve at få mening ud af DSM-5. Hvis ikke man til fulde forstår DSM-5, så bliver den mening man får ud af bogen utrolig subjektiv. Dette bevirker at forskellige psykiatere får et ganske fordrejet billede af hvad det vil sige at have en psykisk forstyrrelse. Jeg er overrasket over at man har prøvet på at opstille indholdet i DSM-V på en sådan måde, at det er lettere at sammenligne indholdet med indholdet af den nye ICD-11, som tilsyneladende forventes at udkomme i løbet af 2017. En del af grunden til af DSM-5 er så stor som den er, er at man har opstillet den på en sådan måde, at en stor del af bogens informationer overlapper informationer andre steder i bogen.


Det har taget ca 12 år, at lave DSM-5. DSM startede i 1844 som et statistisk værktøj med det formål at få en oversigt over de patienter som var indlagt på psykiatriske hospitaler rundt omkring i USA. Nu til dags står der ikke noget særligt om statistik i DSM, men man bruger stadig ordet 'statistik' i bogens titel. En ting, som er underligt ved DSM-5, er at den kun tager højde for personer som simulerer at være syge (Malingering). Den tager således ikke højde for personer, som dissimulerer, altså personer som prøver på at skjule sygdom. Hvorfor er dette emne ikke relevant i USA? Man lægger i DSM-5 op til, at der skal være diagnoser, for forstyrrelser med meget svage symptomer. Man lægger nærmest op til, at der skal være et nyt område mellem de raske og dem med lidelser og forstyrrelser. Disse nye diagnoser er utroligt brede og bløde, da de kan føre til mange forskellige egentlige lidelser hvis personen får det dårligere.


Top

Men mange af de personer som passer ind i disse nye diagnoser lever faktisk hele deres liv uden nogen sinde at få behov for at besøge en læge eller psykiater. Man kan måske så undre sig over hvorfor man skal have en diagnose for disse mennesker. Det ville i mine øjne være mere korrekt, hvis man anerkendte disse personers tilstand uden at give det en diagnose. Symptom kontra tegn (side 830). Jeg kan godt lide, at APA har valgt at foretage en præcisering af hvad det egentlig er man bruger som grundlag for en diagnose. Ifølge DSM-5 er et SYMPTOM noget man får oplyst af patienten, og hvis lægen kan se noget ved patienten, så kaldes det for et TEGN på en psykisk lidelse. Så er det også lettere at forstå, når man læser en journal over en patient, når man kan se hvilke informationer man har fra patienten selv og hvilke der er observeret af lægen. Herfra kan man så konkludere at et syndrom er en samling af tegn og symptomer på psykisk lidelse. Efter at have læst DSM-5 (og ICD-10), er det mit indtryk at stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter ikke skal findes i diagnose-systemerne.


Det er mit indtryk, at stigningen skal findes hos de psykiatere, som laver mentalundersøgelserne. Psykiaternes opfattelse af 'normal' har ændret sig med tiden på en sådan måde, at det er sværere at opfylde kriterierne for at være 'normal'. Det er også mit indtryk, at psykiatere generelt har svært ved at overskue diagnose-systemerne, og de fejler, når de vurderer om et kriterium er opfyldt. Når jeg ligeledes ser mig omkring i retspsykiatrien og vurderer de patienter som er indlagt, så er det mit indtryk, at de faktisk ikke fejler noget særligt, og at de bliver overbehandlet ganske betragteligt. Vedrørende ADHD: Det slår mig, når jeg læser om diagnosen ADHD, at den ser ud til rent faktisk at være en relevant diagnose.


Jeg finder altså ikke noget i selve diagnosen, som virker forvrænget eller urealistisk. Jeg har hørt mange tale om, at ADHD-diagnosen slet ikke findes i virkeligheden. Jeg har en opfattelse af at diagnosen er OK. Jeg har dog OGSÅ den opfattelse, at der med stor sikkerhed er alt for mange mennesker, som får denne diagnose. Grunden er den, at de psykiatere som skal stille en diagnose efter DSM-5 ikke har tilstrækkeligt kendskab til psykiske lidelser og derfor ofte komme til at stille en diagnose, hvor der i virkeligheden slet ikke er nogen diagnose at stille. Fejlen er således hos de psykiatere, der stiller diagnoserne. Det skal også lige bemærkes at diagnosen ADHD ikke findes i Danmark, da den ikke er en del af ICD-10. Jeg har dog også kritik imod DSM-5. Delusional Disorder (Enkelt paranoia ICD-10 F22) side 90: En af de ting man kan sige om en person med delusional disorder er: ”at patienten tror at han har en speciel indsigt i noget eller at han tror at han har gjort en stor opdagelse”.


Det er nu underligt at dette kan høre ind under psykisk lidelse. Jeg har svært ved at forstå hvad vi så gør med alle de mennesker som fx har modtaget en Nobel-pris for deres store indsigt eller opdagelser. Hvordan skal vi dog nogen sinde i fremtiden opnå stor indsigt eller lave nye opdagelser hvis det nu er en psykisk lidelse at have denne egenskab ? Er klogskab blevet en sygdom ? Og er klogskab virkelig noget der skal 'kureres' ? Og hvad skal disse mennesker så eventuelt laves om til ? Er APA mon ude på at udrydde Flynn effeckt? DSM-5 er blevet beskyldt for at indeholde mange flere diagnoser end den tidligere DSM-IV. Samlet set dækker DSM-5 ikke rigtigt over flere diagnoser end DSM-IV. Grunden til at der findes flere diagnosekoder i DSM-5 end i DSM-IV skyldes at diagnoserne i DSM-IV var nogle generelle diagnoser, hvortil psykiateren så kunne skrive bemærkninger til diagnosen om dens særlige karakteristik. Disse forskellige former for karakteristik har nu fået hver deres nummer i DSM-5. DSM-5 og DSM-IV dækker således over stort set de samme forstyrrelser.


Top

Der er bare flere forskellige forstyrrelser som har fået deres eget nummer i DSM-5. Jeg er absolut ikke enig med forfatternes opfattelse af hvornår en tilstand er fobisk. Dette skyldes at forfatterne putter for mange forskellige ting ind under fobi og kalder det for en lidelse, når det måske slet ikke er en lidelse, men blot en naturlig reaktion på noget man tidligere har oplevet. Jeg kan dog godt delvis forstå problemet, for reelle fobier og naturlige reaktioner kan komme til udtryk på stort set samme måde, hvilket gør det utroligt svært at se forskel. Det er mit generelle indtryk af DSM-5 at bogens indhold har en god struktur, der gør indholdet let at forstå. Mange diagnoser ligner hinanden utroligt meget. Man har derfor gjort en del ud af at beskrive forskellen mellem de forskellige diagnoser, så diagnostisering bliver lettere. Der er dog stadig situationer, hvor det kan være utroligt svært at komme med den rigtige diagnose til en patient.


Det er flere steder beskrevet om man mener der finder over-diagnostisering eller under-diagnostisering sted, for en given diagnose. Når man ser på bogens store omfang, så skal man lægge mærke til at DSM-5 også indeholder diagnose-koder som iht ICD-10 ikke starter med bogstavet F. Det skal forstås på den måde, at DSM-5 også indeholder diagnoser på lidelser som ikke egentlig bliver betragtet som psykiske lidelser i ICD-10. DSM-5 indeholder udelukkende beskrivelser af forskellige psykiske lidelser, da man ikke kender den præcise årsag til at psykiske lidelser opstår. Den indeholder heller ikke forslag til behandling af disse lidelser.


Der findes både medicinsk og ikke-medicinsk behandling af psykiske lidelser, men DSM-5 tager ikke stilling til disse behandlingsmetoder. Det kunne være rart, hvis der fandtes en oversigt over forskellige behandlingsmetoder og deres fordele og ulemper. Jeg kender dog ikke til opslagsværker af denne art. DSM-5 gælder ikke i Danmark, men jeg kan personligt anbefale dig at læse bogen hvis du vil have en større forståelse for hvad det vil sige at have en mental forstyrrelse. Det er en stor bog, og det tager tid at komme igennem den, men jeg er selv meget tilfreds med at have læst bogen, da min indsigt i psykiatrien har fået et pænt skub i den rigtige retning.


Top