Tanker Om Retspsykiatri

Dialog

Mange ting i retspsykiatrien er flottere på papiret end i virkeligheden. Da jeg kom ind i retspsykiatrien, så opdagede jeg at personalet ofte talte om samarbejde, men som tiden gik, så måtte jeg erkende, at der ikke var noget samarbejde i retspsykiatrien. Der står ligeledes i mange lærebøger om psykiatri, at det er vigtigt at der er en god dialog mellem psykiater og patient, men jeg har nu aldrig selv oplevet en sådan dialog. Som regel er det således at når jeg har en samtale med en psykiater, så har psykiateren allerede inden samtalen besluttet hvad der skal ske i min sag. Det er derfor lidt underligt at han indkalder mig til et møde. Jeg har jo alligevel ikke nogen indflydelse på min egen behandling.


Jeg har prøvet dialog i snart 5 år (maj, 2015), og jeg fik ikke noget ud af det. Personalet er stædige, og du skal bare overbevises om at du er syg. Jeg er således kommet til den konklusion at dialog er nytteløst, og jeg har nu taget den beslutning at jeg ikke længere vil prøve på at have dialog med overlægen eller personalet. Hver gang der er en uoverensstemmelse mellem mig og overlæge/personale, så skriver jeg en klage. Jeg er utrolig skuffet over, at man ikke er modtagelig for dialog. Nu er det således, at alt hvad jeg har af informationer, som jeg ønsker at give til overlæge/personale, det modtager de fra mig skriftligt, og jeg beder altid om et skriftligt svar, så deres udtalelser og beslutninger kan dokumenteres i fremtiden.


Top