Tanker Om Retspsykiatri

Detaljer - Nej tak !

Inden for psykiatrien har man samme frygt, som inden for religionen. Man er utroligt bange for fortiden og man er utroligt bange for at grave i tingene, for tænk hvad der ikke kunne dukke op af forfærdelige ting. Psykiatrien som den eksisterer i dag, kan kun hænge sammen hvis man udelukker en stor del af virkeligheden. Psykiatrien strider imod virkeligheden på mange områder, og det er kun ved at fornægte disse områder at man kan opretholde illusionen om at psykiatrien virker.


Et generelt træk under mit indlæggelsesforløb har været at overlægen og personalet generelt gør alt hvad de kan for at undgå detaljer, der kan afsløre at psykiatrien ikke hænger sammen. Hvis jeg læser min behandlingsplan, så er den uden detaljer. Der står ganske vidst at jeg er ”syg”, men overlægen vil ikke beskrive hvorfor. Min plejeplan indeholder anvisninger til personalet om at jeg skal rettes i min ejendommelige tankegang, men hvis jeg beder om at få oplyst hvad der er forkert ved min tankegang, så vil overlægen ikke fortælle mig det. Hvis jeg læser i min journal, så skriver man næsten hver dag om mig.


Hvis jeg spørger hvad disse ting handler om, så får jeg ikke noget svar. Jeg har en diagnose, men jeg opfylder ikke diagnose-kriterierne for denne diagnose. Hvis jeg beder om en forklaring på hvorfor jeg kan have en diagnose uden at opfylde diagnose-kriterierne, så får jeg ikke noget svar. Detaljer er noget man frygter i psykiatrien, for detaljer kan meget let afslører at psykiatrien dybest set ikke er noget værd. Man er i psykiatrien meget bange for alle de småting, der er fejet ind under gulvtæppet. Jeg opfordre dig hermed til at grave i psykiatrien.


Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal mene, men jeg tror at der vil være stor sandsynlighed for at du vil komme frem til samme konklusion som mig. Jeg spurgte en dag (5. marts 2015) min overlæge om han ville præcisere hvad det var han mente der var galt med min kontakt til andre mennesker. Han ville ikke komme nærmere ind på hvad der var galt med min kontakt til andre mennesker, for han havde da sandelig ikke tid til at gå op i detaljer. Han var dog til sidst villig til at bruge ca 5 minutter på at diskuttere min kontakt til andre mennesker med mig, men han var sandelig ikke interesseret i at bruge tid på at skrive det ned i min journal. Overlægens mening var, at den slags detaljer skriver man sandelig ikke ned i en journal.


Top