Tanker Om Retspsykiatri

Det umuliges kunst

En dag (29-01-2015) havde jeg en samtale med min overlæge. Jeg gjorde overlægen opmærksom på at der stod i min behandlingsplan, at jeg ikke havde indsigt i min egen sygdom. Jeg spurgte derfor overlægen om hvad det så var jeg ikke havde indsigt i. Overlægen forklarede mig at han ikke ville være i stand til at forklare mig det, netop fordi jeg ikke havde indsigt i min egen sygdom. Jeg er med andre ord landet i en dyb brønd, og det vil nu ikke være muligt for mig at komme op af den igen. Ikke nok med at jeg er syg, så ved jeg tilsyneladende heller ikke at jeg er syg, og det er sørme heller ikke muligt at forklare mig hvad jeg fejler, alene af den grund at jeg er syg. Hvordan pokker bliver man så rask ?


Top