Tanker Om Retspsykiatri

Det kan vente

De fleste patienter har desværre den opfattelse at det er bedre at vente med at klage indtil man er kommet ud af systemet, og det tror jeg faktisk at overlægerne er glade for, for det er kun de færreste patienter der klager når de endelig er kommet hjem fra en retspsykiatrisk afdeling. Jeg har flere gange spurgt patienter om hvad det er jeg bedre kan gøre, når jeg er kommet ud fra retspsykiatrien og som jeg ikke kan gøre lige så godt mens jeg er indlagt, men jeg har endnu aldrig fået et svar på dette. Men svaret er simpelt for der findes ikke noget fornuftigt svar på mit spørgsmål. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.


I dette tilfælde er der dog tale om at man ikke skyder efter bjørnen, før den er løbet væk. Hvis man kommer hjem med en behandlingsdom, så er man faktisk endnu ikke kommet ud af systemet. og hvis man får ophævet sin dom, så har man stadig en diagnose, og man er så faktisk stadig en del af systemet. Det handler om at man føler at retspsykiatrien er en overmagt som ikke kan bekæmpes. Problemet er blot at det netop er denne form for behandlingssystem der skal bekæmpes af patienterne, for systemet ødelægger den ene patient efter den anden. Patientens umiddelbare tanke er at hvis jeg nu lader være med at klage, så kan det være at jeg kommer hurtigere hjem. Det er en del af vejen faktisk sandt.


Problemet er bare at patienten har denne adfærd fordi patienten tror at mareridtet vil ende, så snart patienten kommer hjem. Problemet er blot at patienten ikke har tænkt situationen færdig. Når patienten kommer hjem, så har patienten stadig en dom hængende over hovedet og patienten får nu det ene mareridt skiftet ud med et nyt mareridt, nemlig skrækken for at blive indlagt igen. Patienten får så en ny tanke, nemlig at vente med at klage indtil dommen er ophævet, for så er patienten ikke længere i fare for at blive indlagt. Problemet med denne tankegang er blot at der kan gå mange år før patienten får ophævet sin dom, og patienten har til den tid ikke længere en erindring om de overgreb der skete på den retspsykiatriske afdeling for mange år siden, hvilket så fører til at patienten aldrig får klaget over de dårlige forhold under indlæggelsen.


Hvis du udsætter din klage til du bliver udskrevet, så er du startet på en langsom glidebane som stille og roligt sikre dig at du aldrig får klaget. Hvis man venter med at klage, så er det ofte for at udsætte et kommende ubehag, men hvad patienten glemmer er, at når patienten kommer hjem, så starter der bare et nyt ubehag. Sådan som jeg ser det, så er det ikke muligt at undgå dette ubehag, og så er det meget bedre at tage tyren ved hornene og skrive alle de klager som det måtte være nødvendigt at skrive, og så tage udfordringen med det samme mens man er indlagt, ellers lyver man bare for sig selv og den eneste her i verden man ikke skal lyve overfor er sig selv.


Top