Tanker Om Retspsykiatri

Det ikke-selvopfyldende profeti kontra straffelovens §68

De fleste kender det selv-opfyldende profeti. Det er et profeti, som bliver sandt alene fordi man siger, at det vil blive sandt. MEN, der findes også det omvendte, nemlig et profeti, som aldrig kan blive sandt, i det øjeblik man fremsætter profetiet. Et meget godt eksempel på dette er straffelovens §68, stk 1. Her fastslåes, at hvis der er mistanke om at en retspsykiatrisk patient, vil gøre noget ulovligt, såfremt patienten ville blive udskrevet, så kan patienten ikke udskrives. Hvad nu hvis en patient skal udskrives. Overlægen siger til patienten, at patienten skal udskrives. Nu kommer patienten med den udtalelse, at såfremt han bliver udskrevet, så vil han gøre noget ulovligt.


Nu ved overlægen, at patienten vil gøre noget ulovligt når patienten bliver udskrevet. Overlægen kan nu ikke længere udskrive patienten, da overlægen ved at dette vil medføre at patienten gør noget ulovligt. Patienten bliver derfor ikke udskrevet. Der er i dette tilfælde tale om det ikke-selvopfyldende profeti. Patienten fremkommer med en udtalelse om fremtiden overfor overlægen. Ved at fremkomme med denne udtalelse overfor overlægen, træffer overlægen beslutning om at patienten ikke kan udskrives. Da patienten ikke bliver udskrevet, laver patienten derved heller ikke noget ulovligt. Helt kort: Patienten siger at patienten vil gøre noget ulovligt i fremtiden, og ved at sige det til overlægen forhindre overlægen at det vil ske. Ergo - det ikke-selvopfyldende profeti.


Top