Tanker Om Retspsykiatri

Den skjulte angst

Det er mit indtryk at der sker mere projektion fra personalet over på patienterne end de fleste nok lige er klar over. En projektion (se tekst: projektion) er når en person tillægger andre personer egenskaber som i virkeligheden er en egenskab ved den person som foretager projektionen. Det kan være at en person er angst, men i stedet for at blive angst så projicerer personen sin angst over på en anden person og tror nu at denne person er angst. Personen har flyttet sin angst ud af sig selv og over på en anden person.


I retspsykiatrien er det min opfattelse at personalet ofte projicere deres følelser og især angst over på patienterne. Personalet skriver ofte tekster i journalen som er tomme i retning. Det er således ikke muligt at se om personalet taler om patienten eller om personalet taler om sig selv. Ofte når man læser en journal, så forventer man at det som står i journalen er noget der handler om patienten, men engang i mellem så er dette ikke korrekt. Hvis personalet fx skriver at en handling giver angst, men ikke angiver at handlingen giver patienten angst, så er der store chancer for at personalet i virkeligheden skriver om sig selv. Prøv at læse følgende tekst fra en journal:


”Patienten kan være nervøs for at blive fejlbedømt og misforstået, hvilket vil øge paranoia og angst.”


Måske synes du at hele sætningen handler om patienten, men jeg er ikke enig. Sætningen starter ganske vist med at tale om patienten: ”Patienten kan være nervøs for at blive fejlbedømt og misforstået...”. Der er tale om at patienten kan være nervøs for at blive fejlbedømt. Men når man så kikker på resten af sætningen, så har den ikke længere karakter af at være rettet imod patienten: ”...hvilket vil øge paranoia og angst.”. Det fremgår ikke tydeligt at denne del handler om patienten. Der står bare at der vil blive mere paranoia og angst, men hos hvem?


Top

Mit argument er at grunden til at personalet ofte skiver tekster i en form, så det ikke er muligt at se om det handler om patienten eller personalet er fordi det på det ubevidste plan hos personalet giver personalet afløb for deres følelser og især angst i situationen overfor patienten. Der er således i denne tekst tale om at patientens nervøsitet udløser angst hos personalet og personalet skriver så ubevidst denne angst ned i patientens journal. I min verden burde sætningen være på følgende måde: ”Patienten kan være nervøs for at blive fejlbedømt og misforstået hvilket vil øge patientens paranoia og angst”. Nu er det skåret ud i pap at både første den og anden del af sætningen drejer sig om patienten. Lad mig komme med et andet eksempel:


”Pleje- og miljøterapiplan er fulgt”


Som det fremgår af teksten så er både plejeplan og miljøterapiplan fulgt, men det er ikke lige til at se hvem der har fulgt planerne. Er det patienten eller personalet der har fulgt planen, eller er det både patienten og personalet? Hvis sætningen virkelig kun handlede om patienten så havde der vel stået følgende: ”Patienten har fulgt pleje- og miljøterapiplanerne”. Sætningen står nu i bestemt form. Der er fastlagt at det er patientens egne planer der er fulgt og det er tydeligt at det er patienten der har fulgt planerne. Næste gang du læser en journal, så skal du lægge mærke til om notaterne nu også handler om patienten eller det bare er noget du tror den gør. Måske står der mere i journalen om personalet end både du og personalet selv tror.


Top