Tanker Om Retspsykiatri

Den Frie Vilje - Psykiatriloven

Indledning

Psykiatriloven er blot det folkelige navn for den lov der korrekt hedder: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Oprindeligt hed loven: Lov om anvendelse af anden tvang i psykiatrien. Dette var for at tydeliggøre, at der er flere former for tvang i den danske psykiatri. Den første tvang, er den tvang, der består i at man frihedsberøver en person imod personens vilje og lukker personen inde på en psykiatrisk afdeling. Der bliver ikke ført tvangsprotokol over denne tvang. Den anden tvang, der forekommer i psykiatrien er den at vi kan beslutte fx at tvangsbehandle en patient.


Denne tvang kræver dog at der føres tvangsprotokol. Den første tvang, nemlig frihedsberøvelsen kan foregå på to forskellige måder. Den kan foregå administrativt. Man kalder denne form for indlæggelse med tvang for indlæggelse på gule eller røde papirer. Indlæggelsesmetoden er beskrevet i Psykiatriloven. Og der findes en frihedsberøvelse som sker ved dom. Indlæggelsesmetoden er beskrevet i straffeloven. Den administrative frihedsberøvelse sker som regel i den almene psykiatri, og frihedsberøvelse ved dom sker som regel i retspsykiatrien.


Definitionen på tvang

Tvang er, når et menneske gør noget imod et andet menneske imod dette menneskes frie vilje.


Følgerne af definitionen på tvang i psykiatriloven

Psykiatriloven indeholder ordet 'tvang'. Der kan derfor udledes af lovens titel, at loven handler om at gøre noget imod menneskers frie vilje. Det siger vel næsten sig selv, at hvis mennesket ikke havde fri vilje, så ville man jo heller ikke kunne give loven en titel hvor man brugte ordet 'tvang', da ordet netop kræver at mennesket har fri vilje. Men det stoppe jo ikke her. Vi kan således også udlede af lovens titel, at alle patienter, som er underlagt tvang i psykiatrien er i besiddelse af fri vilje. Dette er jo en naturlig følge af lovens titel. Man kan også læse situationen baglæns. Lovens titel anerkender at patienter i psykiatrien er i besiddelse af fri vilje.


Top

Hvad nu hvis...?

Men hvad nu hvis vi udfordrer opfattelsen af den frie vilje hos patienter i psykiatrien. Forestil dig at patienterne i psykiatrien ikke havde fri vilje. Dette ville medføre at psykiatriloven ikke kunne bruges til at behandle disse patienter. Grunden er jo simpel. Titlen fortæller jo netop at loven kun gælder over for de patienter, som netop har fri vilje, men hvis patienten ikke har fri vilje, så kan man ikke bruge psykiatriloven over for en sådan person. Psykiatriloven gælder således KUN over for patienter med fri vilje.


Der findes KUN en lov om psykiatrien, og den omhandler de patienter, som har fri vilje. Vi har således IKKE en lov, der handler om hvordan vi skal behandle alle de patienter som IKKE har fri vilje. Med andre ord. Vores lovgivning fortæller os således, at der i den danske psykiatri UDELUKKENDE er patienter med fri vilje. Der findes således ikke mennesker i den danske psykiatri, som er uden fri vilje. Såfremt man ville behandle mennesker i den danske psykiatri, som er uden fri vilje, så ville loven jo ikke kunne indeholde ordet 'tvang'. Loven ville i stedet for handle om anvendelse af magt over for patienterne, da ordet magt ikke fortæller noget om fri vilje hos den der udøves magt over.


Virkningen af lovens titel

Dette medfører at du som patient, skal huske på at du er i besiddelse af fri vilje, også selv om du er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Du kan således kun blive tvangsbehandlet imod din frie vilje. Hvis din overlæge på noget tidspunkt siger til dig, at du på grund af din psykiske lidelse ikke har en fri vilje, så skal du gøre overlægen opmærksom på, at så gælder psykiatriloven ikke for dig, og han kan således heller ikke gennemføre sin tvangsbehandling af dig, da netop tvangsbehandlingen kun er lovlig hvis overlægen mener, at du har en fri vilje. Jeg håber at du vil tænke grundigt over denne tekst.


Top