Tanker Om Retspsykiatri

Diagnostisering - Mennesker i et bur

Hvad er etologi? Det er videnskaben om dyrs adfærd i deres eget miljø. Hvad kalder man det så, når man fx undersøger et dyrs adfærd i et bur? Det hedder behaviorisme. Man er altså inden for videnskaben tydeligt klar over at der er forskel på om man observerer et dyr i dets egne omgivelser eller om man observerer det i et bur. Der kan være ganske stor forskel på hvordan dyret opfører sig i de to forskellige situationer. Men det er da egentlig ret interessant! Når det kommer til mennesker, så har overlæger underligt nok den opfattelse, at det er lige meget om man observerer et menneske, hjemme i hans egen stue eller låst inde på en psykiatrisk afdeling.


Men på dette område reagere mennesker faktisk nøjagtig lige så voldsomt som dyr, der bliver spærret inde. Hvis man tager en mand og låser ham inde på en psykiatrisk afdeling for at observere ham, hvad er det så man observerer? Ja! det er jo selvfølgelig hvordan han opfører sig når han er låst inde på en psykiatrisk afdeling. Man vil stort set intet få at vide om hvordan han opfører sig når han er hjemme hos sig selv. En mand som er låst inde har en hjælp-jeg-er-låst-inde-adfærd, som intet har at gøre med nu-sidder-jeg-i-min-stue-og-læser-avis-adfærd.


For at sige det på en anden måde: Hvis man tager et menneske og sætter vedkommende i en unormal situation, så vil dette menneske naturligvis også handle unaturligt. Med andre ord, man får hvad man beder om. Der er tale om et selv-opfyldende profeti. Hvis du sætter et menneske ind på en tosseanstalt, så bliver han ganske enkelt til sidst også tosset. Hvis retspsykiatriske afdelinger havde været et eksperiment udført af videnskabsmænd, så ville de være blevet anmeldt til politiet for videnskabelig uredelighed. Med andre ord, de var blevet skældt ud. Men nu er overlæger jo ikke videnskabsmænd, de er bare overlæger.


Top