Tanker Om Retspsykiatri

Bløde ting med tøj på!

På den afdeling hvor jeg bor, er der nogle bløde ting med tøj på ! Når jeg står op om morgenen, så bevæger de sig allerede rundt i afdelingen med stor fart. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvor det er de har så travlt med at komme hen, men straks de er væk så dukker de op igen og er nu med høj fart på vej et andet sted hen. Disse bløde ting har tøj på.


Nogle af dem har lange ærmer, men jeg har ladet mig fortælle at ærmerne i virkeligheden skal være korte, men det lader ikke til at genere disse bløde ting. Nogle gange når jeg jeg skal ned af gangen så er jeg nødt til at gå i slalom, for at undgå at støde ind i disse bløde ting. Nogle gange bliver jeg en lille smule bange, for nogle gange så følger de efter mig og kommer med underlige lyde, og de giver ikke op før jeg også siger nogle lyde til dem, så går de igen.


Vi skal sidde sammen med de bløde ting hver dag inde i dagligstuen kl 11.30 og høre på deres lyde, mens nogle af dem peger ud på skyerne og vifter med armene. Jeg har lagt mærke til at disse bløde ting kan spise mad lige som os menneske-patienter. Nogle patienter har ikke noget imod bløde ting, mens andre patienter vil gerne være fri for dem. Jeg har lagt mærke til at nogle af de andre patienter kalder dem for personaler. Det første skridt, når man skal gøre ondt imod andre mennesker er at holde op med at se dem som mennesker.


Top