Tanker Om Retspsykiatri

Behandlingsvarighed og kvalitet

Der er mange patienter som er utilfredse med den behandling de modtager i retspsykiatrien. Desværre er min konklusion at den overvejende størstedel af disse mennesker vælger at sidde på en patientstue i mange år og være triste over behandlingen og alle bivirkningerne fra medicinen, i stedet for at tage kampen op imod systemet. Som retspsykiatrisk patient, er man som regel på bunden af det danske retssystem og der er kun en vej tilbage og det er op igen. Mange patienter har dog ikke overskud til at komme op igen. Der findes ganske vist klagesystemer i retspsykiatrien, men de er nærmest umulige at komme igennem for en patient, især på medicin. Næsten alle klagesystemer er mange måneder om at behandle en klage, og det kan desværre i en del tilfælde tage mere end et år, før sagen bliver behandlet.


Top