Tanker Om Retspsykiatri

Behandling - samtaleforbud

En dag (i januar 2015) blev min medpatient lidt ophidset. Han var dog ikke til fare for sig selv eller andre. Personalet gav han et tilbud. Han kunne enten få mere medicin, eller også kunne de overflytte ham til en lukket afdeling, basta. Det er mig ganske ubegribeligt hvorfor vi har uddannet personale på en åben retspsykiatrisk afdeling. Personalet ville tilsyneladende ikke tale med patienten. Men hvis personalet ikke taler med patienterne, hvorfor skal de så være uddannet som fx sygeplejersker, pædagoger, SSA'er og andet. Hvis vi nu i stedet for bare havde ufaglært personale på afdelingen, så ville vi spare en masse penge på faglært personale.


En ufaglært personale er da efter min mening i lige så høj grad i stand til at tilbyde en patient mere medicin eller en overflytning til lukket afdeling. Jeg kan ikke se at det kræver en uddannelse. At personalet har en uddannelse skyldes muligvis overvejende faglige overenskomster mellem staten og regionerne og har således ikke noget at gøre med behandlingen af patienterne. Jeg troede ellers at formålet med personalet blandt andet var at deeskalere tilspidsede situationer. Det er i min verden ikke deeskalering at tilbyde medicin eller lukket afdeling til en patient. På min afdeling er det nogle gange som om at samtaler ikke er tilladt mellem patienter og personale, med mindre samtalen er gavnlig for personalet.


Top