Tanker Om Retspsykiatri

At sidde i et hjørne

For efterhånden mange år siden fik min mor og far den idé at de gerne ville være selvstændige. De besluttede sig for at de gerne ville have en bodega i et nyt center som skulle bygges tæt på vores daværende hjem. Min far kontaktede en arkitekt, da bodegaen jo endnu ikke var bygget og fordi den nye ejer selv skulle stå for indretningen. En af de første ting arkitekten fortalte var, at hvis man skulle have kunderne til at have lyst til at blive på bodegaen, så var det vigtigt at bodegaen havde mange hjørner hvor kunderne kunne sidde for sig selv og hygge sig. Arkitekten havde ret. Mennesket har de sidste mange millioner år altid søgt ly i hjørner og grotter og andre steder hvor de kunne føle sig trygge.


Mennesker føler sig mere trygge i et hjørne eller i en hule, og sådan har det været i MEGET lang tid. De nye retspsykiatriske afdelinger som dags dato (februar 2015) er ved at blive bygget nede i Slagelse er nærmest uden hjørner og kroge. Afdelingerne ligner mest af alt store akvarier, hvor alle til enhver tid kan se alle, i det øjeblik patienten går ud af sit værelse. Mennesker er fra naturens side ikke bygget til at opholde sig i et så åbent miljø hele tiden. Da selve afdelingen ikke har nogle hjørner at gemme sig i, så vil patienten faktisk kun have et enkelt hjørne hvor patienten kan krybe i skjul og det er på patientens værelse. ALLE mennesker har brug for at kunne gemme sig i et hjørne, og man kan dybest set dele patienterne op i to grupper.


Den første gruppe mennesker vil være bevidste om at de har et behov for at kunne gemme sig i et hjørne. Denne gruppe mennesker vil ofte gå ind på deres værelse, for at kunne være i et hjørne (hule). Den anden gruppe mennesker vil også have et behov for at være i et hjørne eller en hule. Disse mennesker er dog ikke bevidste om deres virkelige behov. Disse mennesker vil være tilbøjelige til at være meget mere ude i afdelingen end den første gruppe. Deres behov er dog lige så stort som personerne i den første gruppe, men da de ikke er bevidst om deres behov, så er de heller ikke altid i stand til at trække sig til deres værelse når behovet for at være i et hjørne opstår. Disse mennesker vil opholde sig ude i afdelingen, selv om deres krop skriger efter at trække sig til et hjørne.


Disse mennesker vil over tid udvikle en form for langvarig stress. Selve stressen opstår fordi disse mennesker ikke lytter til deres krop og sjæl og opfylder deres indre behov. Mennesket har et behov for at være i et hjørne og gemme sig, men da disse mennesker jo ikke er deres behov bevidste, så gør de heller ikke noget for at tilfredsstille deres behov. Disse mennesker udvikler derfor langsomt stress. På en retspsykiatrisk afdeling vil personalet gerne have patienterne ud i afdelingen, så de kan være sociale med andre mennesker. Personalet har delvis ret. Mennesker har også brug for at være sociale. Det er derfor at mennesker mødes og er sociale, men altså i et hjørne eller i en hule. Problemet er bare at det er en stress-situation at opholde sig længe i et akvarie-miljø hvor de fleste vægge er erstattet med store vinduer.


Top

Personalet opfordre derfor patienterne til at opholde sig i et stressende miljø. Man skulle jo tro, at et ophold på en retspsykiatrisk afdeling havde til formål at forbedre patientens helbred, men personalet gør faktisk det modsatte, når de opfordre patienterne til at være ude i dette unormale akvarie-miljø. Personalet hjælper ligefrem patienterne med at få stress. Personalet er som regel ikke bevidste om denne effekt, og det er kun de færreste patienter som er bevidste om effekten. Man kan som menneske sagtens være fysisk og psykisk belastet uden at man egentlig lægger mærke til det. Det næste problem er at personalet har udviklet den tro, at en patient som befinder sig meget på sit værelse har denne adfærd på grund af patientens psykiske lidelse.


Det er en opfattelse som strider imod al sund fornuft. Mennesker har gennem evolutionen lært at det er sikkert at gemme sig i et hjørne eller en hule, men retspsykiatrien har udviklet den tanke at denne medfødte adfærd er et tegn på psykisk lidelse. Lysten til at gemme sig i en hule er næsten lige så stærk som lysten til at trække vejret. Det er gud ske lov endnu ikke blevet en psykisk lidelse at trække vejret. Mennesker er dybest set stadig hule-mennesker. I gamle dage var vi afhængige af naturlige huler, som vi fandt rundt omkring i naturen.


Moderne mennesker bor også i huler, men vi kalder dem bare for huse i stedet for. Huse er bare menneskeskabte huler. Vi føler at vi har ændret os så meget, men måske har vi i virkeligheden slet ikke ændret os ret meget de sidste mange tusind år. Den menneskelige lyst til at gemme sig i en hule er på ingen måde en psykisk lidelse, men et livsvilkår, som vi skal lære at forholde os til.


Top