Tanker Om Retspsykiatri

At hilse

Hvis jeg ikke hilser på en personale så er det muligvis personalens overbevisning at det er fordi jeg ikke kan tåle social kontakt, som i øvrigt er fordi at jeg har en psykisk lidelse. Det kunne aldrig falde en personale ind, at grunden til at jeg ikke hilser på denne personale, ganske enkelt er fordi at jeg ikke synes om denne personale og at jeg ikke har lyst til at hilse på denne personale. Den ene fortolkning vil vise at jeg har magt i forhold til personalet, for jeg bestemmer da selv hvem jeg vil hilse på. Den anden fortolkning vil jo vise at jeg har en psykisk lidelse, og det kunne aldrig falde en personale ind at skrive om mig i min journal at jeg udviser magt, for uha det er kun overlægen der må udvise magt på en retspsykiatrisk afdeling og alle patienterne har bare at gøre hvad der bliver sagt. Jeg hilser personligt ikke længere på en overlæge.


Det er aldrig nogen sinde blevet skrevet i min journal, at jeg ikke hilser på overlægerne. Grunden er simpel. Hvis man skriver i min journal at jeg ikke hilser på overlægerne, så skriver man jo sådan set at jeg udøver magt overfor overlægerne, og det er man sandelig ikke interesseret i. På en retspsykiatrisk afdeling er det kun overlægen der må udøve magt, og man skriver aldrig om situationer i en journal, der kunne få en patient til at fremstå som en stærk patient. Patienter er jo svage i overlægens og personalets øjne, og man gør meget ud af at andre også får dette indtryk når de læser patientens journal. Patienter er som udgangspunkt magtesløses, og de beskrives altid som magtesløse i journalen, uanset om patienten er det eller ej. En adfærd hos en patient, som ikke passer overlægen, er som udgangspunkt, ifølge overlægen, altid et tegn på at patienten har en psykisk lidelse.


Top